0 kommentarer

Jorden rundt i 80 dage af Jules Verne

af d. 6. august 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

269

Udgivet

1973

ISBN

87-7215-397-0

Originaltitel

Le tour du monde en quatre-vingts jours

Udgave

1.udgave

 

Den oprindelige og uforkortede version af “Jorden rundt i 80 dage” er en langtrukken oplevelse. Den berømte klassiker handler om det engelske overklasseløg Phileas Fogg, som indgår et væddemål om, hvorvidt det er muligt at rejse rundt om jorden på 80 dage. Bogen er spændende på cirka 50 sider i alt. Herudover må man trækkes med en million milliard længde- og højdemål til den ene og anden verdensdel og flade persontegninger. Ud over at være totalt endimensionel, er hovedpersonen mildest talt en dødbider. En endimensionel dødbider altså. Hertil er lagt en fjollet fransk tjener,Passepartout, som er både klovn, spasmager og helt i et. Desværre er den franske nar underklasse, så kan han være nok så meget den virkelige helt. Phileas Fogg løber som gentleman og manden med pengepungen ikke bare med æren, men sørme også med kvinden. Uf hvor en ufornøjelse. Man aner en fransk forfatter, der måske ikke var den store fan af tidens englændere.

Det ligger i sagens natur, at vi med Phileas Fogg bogstavelig talt farer verden rundt. Fogg er jo ikke på nogen fornøjelsesrejse (!) og forlader kun toget, skibet, elefanten, når det er absolut nødvendigt til stor ærgrelse for en misundelig læser. Tjener Passepartout har imidlertid tjansen med at finde diverse fornødenheder i de byer, de rejser igennem, så lidt oplevelser får vi med igennem ham.

Det bliver dog spændende i Indien, da Fogg og Passepartout overværer et begravelsesfølge. En rig gammel inder er død, og hans unge enke er bedøvet med stoffer, så hun ikke modsætter sig sin skæbne – nemlig at blive brændt på bålet sammen med den gamle. Fogg har i dagene forinden haft vind i sejlene og er to dage længere fremme end planlagt. Dermed er der lige tid nok til at blive og prøve at redde enken. I kid you not.

Sidder man nu som læser og nemt kan hidse sig op over et væddemål mellem engelske 1800-tals whistspillere, hvor en spiller står til at miste alt, hvad han ejer, hvis han ikke når tilbage til aftalt tid, well, så vil man måske føle en hvis spænding bogen igennem. Men regn ikke med at komme til at nære positive følelser for Phileas Fogg. Alting preller af på den mand, og i dette tilfælde må man sige, at verdens mangeartethed er lige så spildt på Fogg, som perlerne var på svinene.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter