0 kommentarer

Jordemoderen af Katja Maaria Kettu

af d. 27. april 2015
Info
 
Sideantal

368

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7108-869-4

Originaltitel

Kätilö

 

“Jordemoderen”, Katja Kettus tredje roman, har fuldt fortjent skaffet hende et gedigent internationalt gennembrud. Det er en virtuost skrevet roman for alle, der sætter pris på uhæmmet sanselighed og overdådig sproglig opfindsomhed.

I 1944 er krigslykken ved at vende i Europa. Tyskerne har holdt Finland okkuperet siden 1941, men nu er den nordligste front ved at bryde sammen. I Petsamo-området, hvor Lapland grænser op mod Norge og Rusland, strømmer tyske alpejægere til for at bekæmpe de indtrængende russere.

De lokale piger spreder villigt ben for de flotte og generøse tyskere, der har langt mere stil end deres egne fordrukne mandfolk. Folkeviddet døber disse kvinder “allemandsjordbær”.

Vindøje eller Vildøje er en dygtig 36-årig jordemoder, men fordi hun er født som horeunge – og rødhåret og vindøjet – er hun ilde set blandt de fine og de kristne i byen. Men hvad betyder det? Vildøje er en sej tøs blottet for fordomme og personlige ambitioner.

Da hun en dag møder den flotte, tyske SS-officer, Johann Angelhurst, slår lynet ned. Ham vil hun have. For enhver pris. Så besat er hun, at hun frivilligt lader sig indrullere som sygeplejerske i den tyske fangelejr ved Titovka-floden, hvor Johann skal fotografere og grave huller.

En mirakuløs helbreder er hun, den på én gang gudfrygtige og fandenivoldske kvinde, en moderne heks, der kan bruge alle naturens små undere til at lindre alskens sygdomme. Sjældent har så mange sære planter og dyreafsondringer været samlet i en bog, der ikke er et naturleksikon. Og aldrig har denne anmelder set så mange muntert rammende beskrivelser af de menneskelige forplantningsorganers forskelligartede lugte.

Johann er også tiltrukket af den sprudlende naturpige, men kæmper mod indre dæmoner og kan ikke helt få sine prioriteringer på plads. Han har gjort tjeneste i Babi Jar i Ukraine, hvor en af krigens værste massakrer fandt sted, men kan intet huske. Johann er i bogstaveligste forstand amoralsk: Han kan se på sine mest modbydelige fotografier – beundre teknikken, overse lidelsen. Han er måske ikke den hurtigste knallert på havnen, men for Vildøje bliver Johann selve meningen med livet.

Handlingen flakser frem og tilbage mellem sommeren og efteråret 1944. Drypvis afsløres mystiske hændelser: Hvad gik Operation Kuhstall i lejren ud på? Hvorfor kaldes stedet, hvor Vildøje strander, Død Mands fjord? Hvad er det for nogle mystiske, kodede dagbøger, hun finder i en smuk, kurbitsmalet trækiste? En kiste, som Johann synes at kunne huske fra sin foragtede far, der ikke brød sig meget om Det Tredje Rige…

“Jordemoderen” er ingen lettilgængelig bog. Man skal holde tungen lige i munden for at finde hoved og hale i historien og de mange sære navne. Men på hver eneste side venter belønningen, for Kettus saftigt sanselige, kropslige og aldeles bramfri prosa er ren, ublandet nydelse.

Her er et eksempel på stilen; Vildøje prøver at huske sin barndom: “Jeg famlede efter minderne. Hingste, der bedækkede hopper på Alakunnas’ eng, den tykke honning, som munkene lavede, og smagen af pik mellem kvindernes bryster, når jeg sugede på deres bryster, til mælken løb. Den kraftige odør, der emmede op mellem Lissus lår efter et halbal. Det forårsagede alt sammen underlige sammentrækninger i mit underliv.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter