0 kommentarer

Jord af David Vann

af d. 1. februar 2016
Info
 
Sideantal

276

Udgivet

2014

ISBN

9788702133394

Originaltitel

Dirt

 

’Jord’ er som alle David Vanns bøger fyldt af en snigende uhygge, der til sidst braser sammen om hovedet på alle. Det gælder også læseren, der som regel har holdt vejret et godt stykke tid, når vreden og volden endelig bryder igennem. Det er et fantastisk indlevende portræt af en dysfunktionel familie, der ikke kan komme sig over fortiden og som dermed slæber næste generation gennem et yderst ubehageligt familiecirkus.

22-årige Galen bor sammen med sin mor i bedsteforældrenes gamle hus i Californien. Familien er de eneste tilbageværende i miles omkreds, der ikke har udstykket den store gamle grund til parceller, og huset ligger som en lille ø, et fortidslevn, mellem nyopførte huse. Hverken Galen eller hans mor arbejder. De lever af mormorens penge, mens mormor bor på et plejehjem nær ved, fordi hukommelsen svigter. Hver dag kommer Gales moster og kusine til te, og det kunne alt sammen være rigtig hyggeligt, hvis ikke det var fordi familien er ét stort virvar af fortielser og oprør mod fortielser, fjendskab og indædt had.

Men først møder vi Galen under figentræet, hvor han sidder fordybet i Siddhartha af Hermann Hesse. Siddhartha er sådan en bog søgende unge læser. Og Galen er søgende. Hvert år udskyder hans mor at give ham penge så han kan komme væk og på college, og mens Galen venter, forsøger han at finde mening og oplysning i bøger og gennem meditation. Det er okay at meditere og gerne ville prøve at finde ro og frigøre sig fra denne verdens påtrængende vrimmel. Men mens man lærer Galen at kende, bliver det mere og mere irriterende, hvordan han ser ned på hele sin familie. Han kalder dem simpelthen unge sjæle (i reinkarnationssammenhæng vil det sige at de er nybegyndere) hvorimod han selv – ophøjet og oplyst som han mener, han er – er en gammel sjæl i sin sidste inkarnation..

Desværre bliver Galen hele tiden ramt af lyst, hvilket er enormt svært at få til at harmonere med hans ønske om kun at være sjæl. Lyst er så træls og menneskeligt og kropsligt. Men han har lyst, Galen. Til mad – også kød selvom han er vegetar. Og til sin 17-årige kusine, som er typen, der lægger foden i hans skød under bordet samtidig med hun taler afsindigt grimt til ham over bordet.

Galens mor forsøger at undgå enhver snak om deres opvækst med en drikfældig og voldelig far. Hun vil heller ikke tale om den åbenlyse forskelsbehandling, der foregår mellem hende og hendes søster. Det vil hendes søster til gengæld rigtig gerne snakke om.

Det her er en familie, hvis tebord du ganske enkelt aldrig vil ønske at sidde ved. Det fyger med fornærmelser og ondskabsfuldheder, og den truende tone udarter sig, da hele familien er på deres årlige tur i familiehytten.

Men hvor sort det end er, så skriver David Vann bare bedre end de fleste. Han driver simpelthen uhyggen derhen, hvor menneskene langsomt krakelerer og til sidst giver efter for deres instinkter.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter