0 kommentarer

Jokehnen – oder Wie lange fährt man von Ostpreussen nach Deutschland af Arno Surminski

af d. 18. april 2011
Info
 
Sideantal

496

Udgivet

2001

ISBN

3-499-11985-4

 

Den tyske forfatter Arno Surminski er en fornøjelse at læse. Det er lidt af en gåde, hvorfor kun få af hans bøger er blevet oversat til dansk – af en eller anden grund har han et langt større publikum i nabolandet Sverige.
Hans snart 35 år gamle Østprøjsen-roman “Jokehnen” er netop udkommet i en ny tysk udgave. I mange år har den ikke været til at opdrive i bogladerne.

Jokehnen er historien om den lille fiktive by i Østprøjsen, hvor det elektriske lys, telefonen og bilen kommer meget senere end andre steder. Nazismen og verdenshistoriens store begivenheder går også forbi byen – i første omgang. Da Østprøjsen i 1945 besættes af Den røde Hær, finder de tiloversblevne indbyggere også først i efteråret 1945 ud af, at sovjetrusserne har indtaget Berlin. Ved en tilfældighed ser bogens hovedperson, drengen Herman Steputat, et billede af de røde flag, der vajer i Berlin.

Herman Steputat kommer til verden på Hindenburgs fødselsdag i 1934. Han vokser op i tryghed og i et landsbyfællesskab, der trods alle verdens mangler er en slags idyl. Få kilometer væk ligger dog Hitlers Wolfsschanze.
Verdenshistorien indhenter landsbyboerne, hvor dagligdagens trængsler altid har stået højere på dagsordenen end politik. Idyllen smadres, da Den røde Hær rykker over grænsen og fordriver befolkningen i januars bidende kulde. De tyskere, der ikke når det (selv landsbyens eneste kommunist) bliver skudt – eller som Herman Steputats forældre deporteret til Sibirien. Som ti-årig ser Herman sin mor og far for sidste gang.
Derefter lever han i et Østprøjsen, hvor urene er gået i stå, og hvor kornet rådner på markerne, inden han forældreløs bliver deporteret til “rest-Tyskland” vest for Oder-Neisse.

Jokehnen er en underspillet og usentimental antikrigsbog. Den er uprætentiøs prosa, hvor alt det væsentlige siges kort for at overlade det til læseren..
Skildringen er i barnets perspektiv, og der opstår derfor en forunderlig og bekræftende distance til krigen og dens uvæsen. Handlingen er pure autentisk. Arno Surminski oplevede selv at måtte sige farvel til sine forældre for evigt og senere komme til Slesvig-Holsten.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter