0 kommentarer

John Constantine Hellblazer – hans værker og maskiner af Mike Carey og Leonardo Manco

af d. 28. november 2017
Info
 
Sideantal

130

Udgivet

2005

ISBN

87-91630-02-9

Originaltitel

John Constantine Hellblazer - all his engines, skrevet af Mike Carey ; illustreret af Leonardo Manco ; farvelagt af Lee Loughridge & Zylonol Studio ; oversat af Steffen P. Maarup ; redigeret af Simon Pedersen, Christine Jensen

 
Alt efter smag kan man betegne Hellblazer som en horrortegneserie, eller som en noir krimi med fokus på det overnaturlige. Jeg er blæst bagover og hælder klart til den sidste betegnelse. Her er en hovedperson med en selvtillid der peaker højere end Mount Everest, en fantastisk egenskab for en mand der konstant forhandler med onde, sadistiske dæmoner. Den ene har en swimmingpool fyldt med ligvæsker. Virkelig en klam fætter. Han har skabt sig et legeme af kræftsvulster og lyder navnet Beroul. Beroul er forretningsmand, der har startet filialer af små privatdrevne ‘klinikker’, hvor man for betaling kan opleve helvede selv. Problemet er at alle Berouls franchises kræver sjæle der kan pines, og han er derfor bagmanden bag den epidemi af komatøse, der hurtigt fylder hospitaler, først i England og derefter i USA. Niecen til John Constantines chauffør er det første komaoffer i England.
Så John Constantine er selvskrevet til at hjælpe, og opsøger en clairvoyant der brænder op under seancen. I gulvplankerne har flammerne skrevet en adresse i Los Angeles, og Constantine tager sammen med chaufføren til Californien.
I USA spiller Constantine flere dæmonfraktioner ud mod hinanden, det er bandekriminalitet fra helvede.
Hellblazer er mere splat end klassisk gys, men bag indpakningen gemmer der sig et excellent manuskript. I hænderne på Mike Carey er det som at læse James Ellroy på LSD. Fucking freaky!
Noir krimi – helt ude på et skummelt overnaturligt overdrev.

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter