0 kommentarer

John Constantine Hellblazer, empathy is the enemy af Denise Mina og Leonardo Manco

af d. 4. november 2018
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

168

Udgivet

2006

ISBN

1-4012-1066-X, 978-1-4012-1066-3

Originaltitel

Leonardo Manco - artist ; Jared K. Fletcher - letterer

 

På den lokale pub møder Constantine skotten Chris der er kørt fra Glascow for at hente Constantine. Vor ‘helt’, der normalt holder sig langt ude af alle venskaber, føler en vis tilknytning til Chris, og prøver på at få styr på manden. Chris er ved at drukne i medfølelse og skam, han er reelt på selvmordets rand. Med en svag magisk besværgelse, sletter Constantine dele af Chris hukommelse, så han ikke kan huske de dødsfald som han føler sig ansvarlig for. I Glascow har Chris brugt en besværgelse til at få sin ekskone tilbage, men enhver besværgelse har en bagside, og snart er ekskonen forsvundet og et ungt par dræbt i en brand. Besværgelsens slagside har mangedoblet Chris’s følelse af empati, så han tror at han er ansvarlig for alt ondt der sker omkring ham. Constantine beslutter at hjæpe og tager med til Glascow, og bliver ført ind i hjertet af en gammel kristen kult. Kultens oprindelseshistorie fortælles i tilbageblik, og det er mindst ligeså fedt som historien om Chris.

Det er rart med noget nyt i form af et fremragende og gennemtænkt, men ikke konstrueret plot. Denise Mina er også romanforfatter og skriver kriminalromaner, og hun har virkelig brugt sit talent på manuskriptet her. Hun boltrer sig når hun får lov at arbejde med en serie der er tilpas løs i sine rammer, og hvor der er mange muligheder for at vinkle fortællingerne, så læseren sjældent føler at have set historien før. Og her leverer manuskriptet helt igennem.

Til slut går det lige en tand for hurtigt, og man undres over om man egentlig fik det hele med. Var der ikke et par skæbner der hænger uforløst, et par banditter der ikke fik kappet hovedet af, eller blev stedt direkte til helvede?

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter