0 kommentarer

Johannes Cabal : nekromantikeren Af Jonathan L. Howard

af d. 19. september 2014
Info
 
Sideantal

375

Udgivet

2014

ISBN

978-87-91450-96-9

Originaltitel

Johannes Cabal the necromancer, oversætter: Thomas Harder

 

Kære Jonathan L. Howard

I bogen ”Johannes Cabal, Nekromantikeren”, som er den første i din serie om Johannes Cabal, bliver vi præsenteret for ham imens han er i gang med at fremkalde en dæmon. Selvom Johannes ikke har indsamlet alle de nødvendige offergaver, bliver han alligevel vist frem til helvedes port, som er blevet voldsomt bureaukratiseret (for adgang til Helvede skal man udfylde en helvedes masse spørgeskemaer). Årsagen til Johannes ønske om at besøge Helvede er for at lave en ny aftale med Satan.

Johannes har nemlig tidligere underskrevet en kontrakt hvori han gav sin sjæl til Satan til gengæld for at blive nekromantiker. Nu ønsker Johannes dog at få sin sjæl tilbage, han savner den, så Satan indgår et væddemål med Johannes; Hvis han kan indsamle 100 nye sjæle indenfor 1 år, så ryger Johannes sjæl retur til hans krop. Som hjælp får Johannes et omrejsende tivoli som middel til at indsamle sjælene, men det er ikke uden problemer.

Jeg må sige at jeg virkelig blev blæst væk af din bog. Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger til den, så jeg blev glædeligt overrasket over hvor sjov din bog egentlig var. Flere gange grinede jeg højlydt, fordi du simpelthen formår at skrive komiske oplevelser som var det det mest naturlige i verden. Det er i hvert fald tydeligt for mig at du har en baggrund som manuskriptforfatter, for du formåede at skrive på sådan en måde at min hjerne afspillede en meget scenisk film for mine øjne imens jeg læste, med en verden der bare var godt gennemført. Desværre syntes jeg ikke du holdte din egen standard hele bogen igennem, for jo længere jeg kom ind i din bog, måtte det bedste, humoren, blive tilsidesat for up-tempo sjælejagt, hvilket er en skam.

Da jeg når slutningen på bogen, bliver det meget klart at hele bogen bare har været starten på fortællingen om Johannes Cabal, og jeg skal helt klart læse hvad han ellers kommer ud for.

Kærlig hilsen

Louise H.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter