0 kommentarer

JFK- Secret OPS af Craig Frank

af d. 30. november 2014
Info
 
Sideantal

260

Udgivet

2013

 

Hvad ville JFK have gjort, hvis han overlevede skyderiet i Dallas og hvem planlagde egentlig mordet på ham?

Craig Frank har med denne graphic novel prøvet at skabe et scenario, hvor JFK overlevede og satte sig for at myrde dem, som havde været med til at planlægge hans mord. Han er stort set ukendelig, da vi som læsere møder ham første gang. Han er med i en trafikulykke, som dræber en mand – en mand, som JFK har informationer om på et stykke papir. Undervejs modtager han flere af disse og hver gang er det med et nyt mål. Vi ser ham reflektere over hvad der er sket siden Dallas og hvordan han har været igennem en masse genoptræning. Heriblandt hvordan man håndterer en pistol, hvilket bestemt bliver brugt på hans tur. Man kan egentlig betragte den som en form for roadtrip – han bliver spottet rundt omkring hans hjemland, men ingen er helt sikre på, om det er deres tidligere præsident eller om han blot ligner. Et af hans mål er “The tomato merchant”, og han må i dette tilfælde være særlig snedig. Han forklæder sig som kok på et hotel og kommer på den måde ind i det hotelværelse, hvor hans mål bor.

Men han savner sin familie og det er svært for ham, at han ikke kan have kontakt til dem. Hele landet tror nemlig, at han er død og derfor er det forholdsvist nemt at komme tæt på de mennesker, som JFK vil dræbe. Han får at vide, at hans kone nu befinder sig i NYC og han forsøger endda at komme tæt på sine børn, men ting sker og han må først få styr på dem, som vil slå ham ihjel. Nemmere sagt end gjort.

Denne graphic novel er fuld af gode illustrationer og Frank er god til at illustrere de personer, som man kender i forvejen. Heriblandt Monroe og Jackie. Det er et hæsblæsende eventyr, som han bevæger sig ud på og man ved aldrig som læser, hvad der venter på næste side. Selve plottet er interessant og efter endt læsning kan man ikke undgå at tænke på, om han virkelig døde dengang eller om der skete noget andet. De fleste karakterer møder vi kun én enkelt gang, men JFK er fremstillet som en kompleks mand, som til tider kan virke kold, men ofte tænker han også på andre mennesker. Eller, det vil sige de mennesker, som han ikke skal myrde, men som han møder undervejs.

Alt i alt en virkelig interessant graphic novel med et interessant plot, som især kan anbefales til teenagere og voksne, der trænger til et hæsblæsende eventyr med et historisk twist.

Lån tegneserien på bibliotekdk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter