0 kommentarer

Jeg ville være enke og jeg ville være digter af Tove Ditlevsen

af d. 12. august 2015
Info
 
Sideantal

192

Udgivet

2015

ISBN

9788702172829

Udgave

1. udgave

 

At læse Tove Ditlevsen føles som at tale med en gammel vis ven. Mens man drikker et virkelig lækkert glas vin. Det kan derfor være svært at sætte tempoet ned, når man læser Ditlevsens værker, og ikke blot sluge sætning efter sætning. Men gør man det, altså sætter tempoet ned, oplever man, at hver eneste sætning er som poesi. Hver eneste sætning er værd at dvæle ved.

“Jeg ville være enke og jeg ville være digter” med undertitlen “glemte tekster” er redigeret af forfatteren Olga Ravn, der selv er blevet sammenlignet med Tove Ditlevsen, og illustreret af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, der tidligere på året havde stor succes med forestilling TOVE!TOVE!TOVE! om Ditlevsens liv og værker. Illustrationerne er delvis tegninger og delvis fotografier, som er nytolkninger af originale fotografier af Tove Ditlevsen, der også indgår i bogen.

Ud over skønlitterære tekststykker indeholder denne bog også klummeskriblerier, brevkassesvar og sågar en ægteskabsannonce. Alle tekster er udtryk for både en stor sorg over og kærlighed til livet. Ditlevsen kunne ikke fordrage falske, overfladiske og stupide mennesker og lagde ikke fingre imellem, når hun berettede om dem. Men hun havde stor forståelse for outsiderne; dem som drak, dem som var indlagt samme sted som hende og som havde ondt i livet, dem var som fattige, dem som klarede sig gennem livet på deres helt egen lovløse måde og dem som sendte blikke, der sagde mere end ord.

Der var meget bitterhed i Tove Ditlevsens liv og derfor også i teksterne, som til tider virker som rene gengivelser af virkeligheden. Men der var også en varme og en indsigt i det vigtigste for mennesket; at kunne være sig selv og blive elsket sådan. En af bogens sidste tekster beretter om en aften Ditlevsen havde med sine børn og er et fantastisk eksempel på, hvordan Ditlevsen både led og elskede:

‘I aftes spillede jeg Matador med mine næsten-voksne børn. De havde udtænkt denne glæde for mig i den hensigt at aflede mig fra et arbejde, der udmatter mig og gør mig fjern. De lo, når jeg i min adspredthed kludrede i reglerne. Jeg kom selv til at le, og der lå så megen kærlighed i denne latter, at der blev stille i mig som i en katedral. Lyset fra stagerne fyldte hele verden. Hjertet fladt til ro.’

Jeg kan kun anbefale at læse de barske og samtidig blide observationer fra Tove Ditlevsen. Naturligvis i form af hendes mange udgivne værker, men absolut også i form af disse skønne brudstykker.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter