0 kommentarer

Jeg vil savne dig i morgen af Heine T. Bakkeid

af d. 27. januar 2019
Info
 
Sideantal

333

Udgivet

2019

ISBN

9788711565636

Originaltitel

Jeg skal savne deg i morgen
Oversætter: Charlotte Jørgensen

Udgave

1. udgave 1. oplag

 

Torben Aske sidder på jobcentret i Stavanger, han er lige kommet ud af spjældet efter en dom for manddrab, og det mest positive han kan se frem til er et job i et callcenter. På alle måder en tilværelse der ligger langt væk fra fortiden som forhørsleder i politiets specialenhed for politisager. Men skæbnen vil det anderledes, han lader sig overtale til at drage til Nordnorge for at lede efter Rasmus, en ung dansker der antageligt er omkommet i en drukne ulykke, men liget mangler. Det bliver for Aske en rejse på mange planer, dels den rent fysiske, men også en psykisk ind i sit eget sind. Jeg vil ikke røbe mere, men det er en fortælling hvor fortid og nutid smelter sammen.

Det er Heine T. Bakkeid (1974) debut som krimiforfatter, men han har tidligere skrevet en del børne- og ungdomsbøger. Bogen er skrevet i jeg form, hvilket jeg generelt har det dårligt med, men her virker det rigtigt godt, da indsigten i hvem Aske er kommer til at stå meget stærkere. Heine er vokset op i Tromsø i tæt kontakt med den norske natur, og det går igen i bogen, der meget visuelt beskriver det barske liv og naturens kræfter. En rigtig god krimi, der også indeholder noget gys, hvor hårene lige rejser sig på armen. Jeg har været godt underholdt og ser frem til næste bog i serien om Torben Aske “Mød mig i paradis” der forventes at komme juni 2019.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter