0 kommentarer

Jeg ved ikke om den slags tanker er normale : skilsmissedigte Af Lone Hørslev

af d. 17. oktober 2009
Info
 
Sideantal

45

Udgivet

2009

ISBN

978-87-991837-7-7

 

Lone Hørslevs seneste digtsamling “Jeg ved ikke om den slags tanker er normale” har undertitlen ‘skilsmissedigte’.

Som jeg vist nok før har været inde på, elsker jeg lækre bøger (altså også på det rent fysiske plan 🙂 og denne bog ER lækker! Papiret er tykt, den er smukt trykt, og en fornøjelse at have mellem hænderne.

Og nu til det indholdsmæssige!
I digtene tager Hørslev afsæt i sin egen, aktuelle skilsmisse, og behandler nogle af de tanker, elementer og følelser der relaterer sig til denne, oftest smertefulde, livsfase.

Hørslev runder vrede, irrationalitet, svigt, børnene, de fysiske forandringer og gamle flammer der på ny tages op, for at aflede, underholde og måske stive selvværdet af?

Men selvom meget er interessant og velskrevet, virker det også indimellem lidt overfladisk, og en armslængde væk, fra forfatterens egne følelser og tanker. Der går lidt ugeblad i kunsten om man så må sige.
Tove Ditlevsen nævnes, og relateres til, flere gange undervejs, men Hørslev kommer altså ikke på samme måde i dybden i sine digte. Det ER selvfølgelig også at sætte standarden ret højt 🙂

“Jeg ved ikke om den slags tanker er normale” sætter efter min mening især to interessante ting i søgelyset. For det første berøringsangsten og tabuet omkring skilsmissen, som mange stadig oplever, selvom så mange danskere hvert år lader sig skille. For det andet dét, at man nok kan kende til skilsmisser (eller andre af livets store omvæltninger) men det er noget HELT andet rent faktisk at stå midt i det.

Jeg kan især godt lide digtsamlingens første del ‘Tak for besøget’, hvor Hørslev perspektiverer skilsmissetankerne med bl.a. krabber, pandaer og hede drømme om Lars Bukdahl.
Eller 3. dels “Giftige Blomster og bær” som I lige får et lille uddrag fra:

‘Jeg siger stop. Jeg laver lister med giftige blomster og bær som// bjørneklo, blåregn og alpeviol og gyser ved tanken om alle de ting// fra naturen som indimellem dræber. Mennesker.//
“Menneskelighed” som en særlig//
egenskab man kan eje eller ej og//
mennesker der dræber//
hinanden hurtigt – eller over TID ved konstant at bide//
ad hinanden, grrrr og bidende stenurt, bittersød natskygge og alle de nætter// jeg er vågnet med et SÆT og ikke har anet hvor jeg var HVA!//
fordi “hjemme” er sådan et udskifteligt ord’

Avisernes anmeldelser af digtsamlingen har været ret svingende (og tilsyneladende kender de fleste af anmelderne Hørslev og eksmanden Serup privat?!). Jeg synes personligt, at dele af den er både interessante og relevante, men savner andre steder lidt mere dybde.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter