0 kommentarer

Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri

af d. 1. januar 2019
Info
 
Sideantal

215

Udgivet

2018

ISBN

9788793728158

 

Jeg ved godt, du er der er en novellesamling, der byder på vampyrer og varulve, men også det menneskelige monster. Den er for dig, der elsker gys og gerne den lidt mere bizarre slags.

Novellesamlingen består af otte fortællinger om mennesker, dilemmaer og monstre. Undervejs støder vi på varulve og vampyrer, fortolket på en ny og anderledes måde, der er både skræmmende og spændende. Vi møder psykopater og klovne, og løbende må læseren stille sig selv spørgsmålet om, hvem der er det virkelige monster i fortællingerne – monstret eller mennesket?

Dette var første gang, jeg stiftede bekendtskab med Silvestris grumme fortællinger, og jeg var fascineret af hans fantasi og evne til at skabe den helt rette stemning. Jeg hader klovne, og jeg skal da lige love for, at jeg fik det ubehageligt, da jeg læste “Jacobs Stige”. Efter hver novelle kan man læse lidt om forfatterens tanker bag og arbejdet med novellen, og det gav et spændende indblik bag kulissen. Og så var jeg vild med, hvordan han vender op og ned på de klassiske myter om varulve og vampyrer. Et frisk pust i en tid, hvor de snarere romantiseres.

Novellerne står skarpt og er velskrevet, og stemningen træder tydeligt frem. De er grusomme og bizarre, og selvom skrivestilen skifter mellem hver novelle, er der en rød tråd gennem hele samlingen. Jeg giver samlingen 4 stjerner, for jeg var ret imponeret over, hvor godt det lykkes Silvestri at skabe den dystre stemning og en så velfungerende og sammenhængende antologi.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter