0 kommentarer

Jeg savner dig, jeg savner dig! af Peter Pohl

af d. 8. december 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

265

Udgivet

1993

ISBN

87-00-14894-6

Originaltitel

Jag saknar dig, jag saknar dig!

 

“Jeg savner dig, jeg savner dig” handler om de enæggede tvillinger Cilla og Tina, der har et stærkt bånd til hinanden. Cilla og Tina er næsten fjorten år, men Cilla kommer ikke til at opleve sin fjorten års fødselsdag, hun dør nemlig i en trafikulykke.
Bogen handler om de følelser Tina har efter Cillas død, og hvordan hun håndterer at skulle leve videre uden sin anden halvdel. Men den handler også om det helt specielle forhold tvillinger har.

Det bliver beskrevet, hvordan omverdenen håndterer at den ene af de to udseendemæssigt ens piger er væk.
Tina og Cilla gik i samme klasse og havde nogle fæles venner. Det gør Cillas død endnu mere kompliceret, for klassekammeraterne kan jo ikke undgå at tænke på Cilla når de ser hendes enæggede tvilling, så deres opførsel over for Tina forandrer sig.

Jeg har nok læst “Jeg savner dig, jeg savner dig” fire eller fem gange, og jeg er endnu ikke kommet i gennem den uden at tude.
Bogen er skrevet i tredje person, men man får indblik i Tinas tanker så man kommet til at leve sig ind i Tinas liv. Den måde, som historien er skrevet, gør, at man nærmest føler de følelser Tina har.

Jeg vil anbefale denne bog til alle, der kan lide at læse en godt beskrevet historie, og til folk, der kan lide at leve sig ind i andre menneskers følelser.

Bogen er baseret på en virkelig hændelse, den handler nemlig om Kinna Gieth, der mistede sin tvillingesøster. Hun kontaktede Peter Pohl og fik ham til at hjælpe hende med at skrive bogen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter