0 kommentarer

Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer af Johan Davidsen

af d. 4. oktober 2015
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

131

Udgivet

2015

ISBN

978-87-02-18359-7

Udgave

1. udgave

 

Hvordan anmelder man en bog, der har et budskab, men som man dybest set ikke rigtig forstår?

”Jeg kan ikke hjælpe dig med dine problemer” kan bedst kategoriseres som en punktroman, der handler om en yngre mands tilværelse i København. En tilværelse, hvor manden indvier læseren i tankerne om det parforhold, som han netop har droppet, om besøg hos en psykoterapeut, om det at bevæge sig i gråzoneområdet mellem at være en voksen mand og et forvokset barn, om at deltage i Distortion i København og besøg i bl.a. Berlin.

Der er ikke kapitler i bogen, men derimod 131 sider med beskrivelser af enkeltstående handlinger, der tilsammen udgør et portræt af en ung mand i tiden.

På flere måder er det som kvinde interessant at få et indblik i hvad der foregår inde i hovedet på en mand. Det kan være lærerigt. Det meste af tiden er det – i dette tilfælde – dog en lille smule kreperligt at læse. Kreperligt fordi bogens afsnit på mange måder kan virke en smule overfladisk, som om der mangler noget substans i kernen af den unge fortællers personlighed.

Der er dog afsnit i bogen, der er både sarte, overbevisende og aldeles glimrende skrevet og hvor læseren kan relatere sig til de tanker, der løber gennem fortælleren, men der er lige så mange afsnit, hvis ikke flere, hvor jeg ganske enkelt ikke kunne forholde mig til eller forstå forfatterens baggrund, men det kan måske skyldes at der er noget aldersforskel på mig og forfatteren, men måske også at kvinder og mænds tankegange på flere måder er noget forskellige. 

Jeg giver bogen 3 stjerner – bogen har noget på hjerte, jeg havde bare noget svært ved at forholde mig til både tankegang og tema – derfor lander jeg på en gennemsnitlig vurdering.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter