0 kommentarer

Jeg har ikke flere patroner : fire års krigsfangenskab i Sibirien Af Mathias P. Høeg

af d. 30. september 2011
Info
 
Sideantal

316

Udgivet

2011

ISBN

978-87-12-04612-7

 

1. verdenskrig har på mange måder stået i skyggen af 2. verdenskrig. Alt efter hvilken målestok man bruger er det måske meget naturligt. Men.. 1. verdenskrig var en barbarisk krig, men samtidig en krig som dannede politisk grundlag for det som i dag er en del at stridskernen i Europa.
Personligt er jeg mere fascineret at 1. verdenskrig end af 2. verdenskrig, og derfor er jeg også meget glad for at der kommer mere litteratur frem om den tid på både godt og ondt.

Denne bog er en fantastisk skildring af den kun 26 år gamle Mathias Høegs strabadser – gift, nybagt far til en lille søn. Han føler sig dansk, men kommer til at kæmpe for Tyskland på Østfronten. En kamp som efter måneder i skyttegravenes helvede slutter da hans kompagni, som løber tør for ammunition tages til fange af russerne og sendes til Ussurijsk i Sibirien.
Mathias kom til at tilbringe ca. fem år i Sibirien, men på grund af hans snarrådighed og praktiske anliggende, lykkedes det han at overleve. 25 år senere udgiver han sine erindringer, men den gang var tiden ikke moden til at forholde sig til dem, nu fremstår de igen og denne gang bør vi læse dem og tage til dem efterretning.
I dagens Danmark kan det godt opleves lidt som en gammel fortælling fra dengang oldefar var dreng. Men det er en del af vores historie og en del af den baggrund som har skabt det samfund vi har i dag – Et samfund som vore sønner og døtre går i krig for at forsvare, så derfor er det vigtigt at vi kender vores historie.
En meget gennemarbejdet og velskrevet bog. Især er efterskriftet meget informativt og vel illustreret.

En bog jeg gerne ser under juletræet. Og skulle du være i tvivl om, om du får dit ønske opfyldt så køb den selv. Den er i den grad velskrevet og fortiden står lysende klar for dig når du læser den.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter