0 kommentarer

Jeg er Pilgrim af Terry Hayes

af d. 8. april 2016
Info
 
Sideantal

664

Udgivet

2016

Originaltitel

I am Pilgrim - oversat af Henriette Rostrup.

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Fra bagsiden:
“Den tidligere top-agent med kodenavnet Pilgrim er gået under jorden i Paris, da et perfekt udført mord i New York tvinger ham tilbage i aktiv tjeneste. Efterforskningen sætter Pilgrim på sporet af en chokerende plan om at begå den største forbrydelse mod menneskeheden nogensinde.

En kvinde findes brutalt myrdet på et hotel på Manhattan kort efter 9/11.

En mand halshugges ved en offentlig henrettelse i Saudi-Arabien.

En researcher kidnappes ved et syrisk biotek-laboratorium.

På et fjernt bjerg i Afghanistan finder soldater de ulmende rester efter afbrændte lig.

En perfekt udtænkt og rædselsvækkende plan er sat i værk.

En mand på sporet, Pilgrim.”

Man får jo lyst at stalke den her forfatter og gi´ham en bamsekrammer. Tak for neglebidende, tænderskærende, hæsblæsende og umulig-at-lægge-fra-sig underholdning. Der gik hele 3 dage med at læse den, da det er umuligt at springe let hen over noget i denne roman, der starter som en krimi og udvikler sig til en international, nervepirrende thriller til topkarakter. Turde dårligt blinke med øjnene af frygt for at blive sat af. Nu – tung i bagen og øm i armene – er jeg den lykkelige ejer af en fantastisk oplevelse.

Sproget er frisk og let forståeligt, ikke noget med at forklare i én uendelighed til den “dumme” læser (tak for det). Kapitlerne er holdt stramme og korte, og der er rigtig mange af dem, men hvor meget kan en stakkels læser også magte af grusomhed? Man kan dog ikke lade være med lige at læse et kapitel mere, og ét til.

Historien bliver fortalt af vores hovedperson Pilgrim (den gode) i bedste detektiv-noir-stil. Han er manden som meget få kender, med rigtig mange navne fra sin tid som agent. Man får brudstykker af hans fortid hen ad vejen, hvilket også gælder vores anden hovedperson Saraceneren (den onde). Disse klip af “mennesket bag manden” gør, at den psykologiske profil bidrager til læserens empati og nysgerrighed.

Det er svært at sætte et citat ind fra bogen, af frygt for spoilere, men dette siger lidt om den tørre humor som Pilgrim bruger:

“Jeg hamrede døren op, så den slog ind mod væggen, og brasede ind – sådan som de havde lært mig. Det var meningen, at larmen og den pludselig bevægelse skulle chokere selv de mest erfarne professionelle. Jeg svingende min Baretta til alle sider og så først øjnene – grønne – der kiggede på mig. Ejeren sad på sengen.

Og slikkede sine poter.”

Selve skrivestilen minder om en film, og MGM er da også ved at filmatisere den første i rækken af flere Pilgrim-film. Forfatteren er en begavet journalist med manuskript erfaring, det kommer man ikke udenom, og heldigvis har han besluttet sig for også at skrive bøger. Jeg synes efterhånden, at jeg kan ane en rød tråd med topkarakterer og journalister der skriver spændingsbøger.

Er der da slet ikke noget dårligt ved denne bog? Den står aldrig stille, og hvis det er noget dårligt, så skulle det da lige være, at læseren ikke får fred. Men det er vist ikke meningen med denne genre, så nej – intet dårligt i min optik.

Jeg vil af flere grunde foretrække at læse den på originalsproget, og når hele serien er udkommet, så skal den være gaven til mig fra mig. Den helt sikkert tåle at blive læst igen.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter