0 kommentarer

Jeg er Pilgrim af Terry Hayes

af d. 1. oktober 2017
Info
 
Sideantal

798

Udgivet

2017

ISBN

978-87-400-3866-8

Originaltitel

I am Pilgrim
oversætter: Henriette Rostrup

Udgave

2. udgave 1 oplag

 

‘Jeg er Pilgrim’ er forfatteren Terry Hayes’ debut som romanforfatter, han har tidligere skrevet og produceret en del større Hollywood film. Som læser opdager man hurtigt, at det kun er en fordel at Hayes er en garvet manuskriptforfatter, da bogen er så billedelig i sine beskrivelser, at der praktisk talt kører en film i dit hoved fra første til sidste side. Bogen er pt. ved at blive filmatiseret og det kan næsten kun blive en hæsblæsende Hollywood succes. Bogen har ligget nummer 1 på New York times’ bestseller liste, og det er ikke uden grund det bliver kaldt årets thriller. Man bliver opslugt af et univers forlaget selv kalder en vild blandning af Homeland, The Wire og Jason Bourne-filmene fra første side.

Historien starter med at vores hovedperson, Scott Murdoch (et af mange falske navne), befinder sig på et motelværelse med et mord, der øjensynligt er blevet begået med hans egen bog om sit efterretningsarbejde, som manual.

Scott er vokset op som adoptivbarn, efter at hans biologiske mor er blevet myrdet. Han er en intelligent mand har og læst til læge på Harvard og senere fået en Ph.d. i Psykologi. Efter endt studie bliver han headhuntet til et hemmeligt efterretningorgan kaldet Divisionen. Scott arbejder i en årerække som agent for Divisionen og han har gennem sit liv gået under mange navne. Han er så at sige gået på pension nu, og har derfor skrevet en bog om sit opklaringsarbejde under pseudonymet Jade Garret og nyder nu tilværelsen i ro i Paris. Indtil en politimand der har overlevet angrebet d. 11 september en dag gør det til sin måde, at vende tilbage til livet, at finde ud af hvem der i virkeligheden har skrevet denne bog. Derfor bliver Scott opsøgt i Paris og finder hurtigt ud af, at hvis én kan finde ham, kan andre også. Derfor vender han tilbage til New York for at få slettet sin livshistorie af en dygtig hacker og pludselig står han altså igen med en sag for hånden. Men da først Scott er i New York bliver han opsøgt af sin gamle chef fra Direktivet og han bliver igen headhuntet til en farlig mission. Fra nu af er han hovedpersonen i en vild menneskejagt på en formodet teorist, Saraceneren, der næsten virker usynlig. Saraceneren er på en vild hævntogt overfor det Saudiarabiske Kongehus, som har halshugget hans far. Hans plan er at ramme ’den fjerne fjende’ som støtter det saudiske kongehus, nemlig Amerika. Da vi hører om ham er han derfor ved at lægge sidste hånd på sine absurde livslange planer om at slå hele Amerika ihjel med et biologisk våben ingen før har set. Det bliver Scotts opgave at finde ham, uden at resten af verden går i panik. Fra da af går han under endnu et ny navn, nemlig Pilgrim.

Det skal senere vise sig at mordet på motelværelset bliver Scotts billet til at rejse til Tyrkiet og udforske en person, de mener har været i kontakt med Saraceneren. Det hænger lidt svagt sammen, men fungerer alligevel i sidste ende. I det hele taget er der masser af sideplots og spring i tid og sted, til at holde læseren ved ilden. Det fungerer rigtig godt og vores hovedperson er virkelig en ren superagent, i James Bond stil. Det skal man kunne overgive sig til, for ellers kan det måske virke lidt for meget ind imellem.

Bogen er lang, men lad dig ikke skræmme, den er langt fra tung. Den er letlæselig og sproget flyder fantastisk. Den er inddelt i små kapitler, som er enhver læsomans værste fjende, for man kan godt liiiiige tage et kapitel mere. Især fordi at næsten alle kapitlerne bliver afsluttet med en virkelig corny cliffhanger.

Fx:”Men så havde vi heldet med os – eller det så i det mindste sådan ud. Vi burde naturligvis havde vidst bedre.”

Sproget er også humoristisk og indimellem temmelig sarkastisk;

fx;”Jeg svarede ikke, jeg blev bare ved med at se på ham, og selvom han blev mere og mere utilpas, sagde han ikke yderligere. Jeg trak på skuldrende og lod det blive ved det. Jeg vidste, at han løj – han var så fuld af lort, at hvis jeg gav ham et lavement, så ville han kunne være i skotøjsæske.”

Virkelig god bog om terror, efterretning, topagenter og vor tids problemer.

 

Lån bogen på biblioteket

.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter