0 kommentarer

Jeg er Malala af Christina Lamb

af d. 5. januar 2014
Info
 
Sideantal

276

Udgivet

2013

ISBN

978-87-400-2081-6

Originaltitel

I Am Malala

 

Jeg fik denne e-bog som gave – havde bestemt ikke købt den selv, da jeg ikke er meget for politiske bøger. Men man skal udvide sin horisont – og min er bestemt blevet udvidet med Malalas historie.

Bogen er udlagt som en selvbiografi af den 15 årige pakistanske skolepige Malala, der i efteråret 2012 blev skudt af Taliban, fordi hun kæmper for pigers ret til at gå i skole. En begivenhed, der vakte vrede og forargelse verden over, og som blev dækket tæt af verdenspressen.

I “Jeg er Malala” fortæller Malala gennem den britiske journalist Christina Lamb , som er udenrigskorrespondent på The Sunday Time, om sin barndom og tiden op til og efter skuddramaet.

Bogen indeholder en udførlig beskrivelse af livet i Swat dalen, om almindelige menneskers hverdag – og den fortæller historien om Malalas far, der er den direkte årsag til Malalas kamp for skolegang for piger.

I starten havde jeg svært ved at tro, at en 15 årig pige kunne skrive så udførligt og modent omkring et så betændt emne, og jeg er stadig i tvivl om, hvad der er Malalas ord og hvad der er journalistens ord.

Uanset hvad er det en foruroligende historie om, hvordan livet er langt fra vores lille smørhul af en verden, og man skammer sig over de små problemer, som vi lader fylde vores hverdag. Ingen tvivl om at Malalas historie gør en forskel for pigerne derude.

Jeg håber Malala har et langt liv foran sig, hvor hun vil kunne se, at hendes kamp nytter.

Det er svært at give stjerner for sådan en historie – for skal stjernerne gives for indholdet eller det sproglige. For indholdet vil jeg give 5 stjerner, for det er en vigtig historie at fortælle, men det sproglige synes jeg halter lidt – så derfor de “kun” 3 stjerner.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter