0 kommentarer

Jeg er Kina af Xiaolu Guo

af d. 25. juli 2015
Info
 
Sideantal

464

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7128-892-6

Originaltitel

I am China

Udgave

1. udgave

 

Iona har fået en spændende opgave i form af en forvirrende bunke af breve og sider af dagbøger, skrevet på kinesisk. Frem af brevene dukker en historie langsomt op, en historie om et adskilt kinesisk par og deres kærlighed. I lang tid åbner brevene op for flere spørgsmål end de giver svar, og Iona må trække på al sin viden om Kina for at finde frem til historiens kerne. Hvem er Kublai Jian, punkmusiker og systemkritiker? Og hvem er denne Mu han skriver til og om med stor ømhed og intensivitet?

Samtidig sidder den kinesiske Jian i et immigrationscenter i England, og længes mod Kina; et land han nu ikke kan vende tilbage til. Hvor han ender ved han imidlertid ikke, og England tiltaler ham da heller ikke synderligt.

“Jeg er Kina” er et interessant indblik i livet som kineser i nutidens Kina. Den viser, hvor svært det er at få sin stemme hørt, hvis ikke man er enig i regeringens politik, og hvor vanskeligt livet bliver hvis man forsøger at gøre oprør. Samtidig er det også en kærlighedsroman. Man får både forholdet i nutid og datid, da det både kommer til live via dagbogsfragmenter og brevkorrespondancer. Og endelig giver bogen et billede af livet som politisk flygtning; alle problemerne, de store afsavn der lides, og den usikkerhed der fylder hverdagen. Bogen er utrolig flot komponeret, og er bestemt værd at stifte bekendtskab med. Den har fine personskildringer og interessante og skæve personligheder, der alle kæmper med deres egne problemer.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter