0 kommentarer

Jeg er gråhvid af Bjørn Rasmussen

af d. 1. november 2018
Info
 
Sideantal

189

Udgivet

2018

ISBN

978-87-02-24017-7

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

”Jeg er gråhvid” er Bjørn Rasmussens anden roman, der udkom i det tidlige efterår 2018.

Hans første roman ”Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet” udkom i 2011 – og den var jeg sandt at sige ikke særlig pjattet med. Jeg var til gengæld pjattet med digtsamlingen ”Ming”, der udkom i 2015 – en bog, der for øvrigt blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

”Jeg er gråhvid” er kort fortalt en slags dagbogsoptegnelse over hverdagen for en homoseksuel, psykisk syg forfatter ved navn Bjørn.

Dagbogsoptegnelser følger forfatteren over 41 dage og handler især om de tanker forfatteren gør sig over, at hans mand, Jacob, gerne vil være far og har planer om at få et regnbuebarn med en kvinde, der er en fælles bekendt.

Bjørn virker ikke fjantet med ideen om, at et barn kommer ind i hans og partnerens tilværelse. Ikke fordi han har noget imod børn. Måske bare fordi han ikke er parat til ansvaret, når han er psykisk syg og til tider har svært ved at overskue basale ting som at tage et bad, og han for øvrigt også har taget stoffer, drukket for meget og nu tager antabus og med jævne mellemrum får angstanfald.

Udover tankerne om at blive papfar, handler dagbogsoptegnelserne også om erindringer eller tilbageblik på nogle af oplevelserne fra barndommen og ungdommen og om hans forældre og de erindringer, som de har videregivet til deres søn.

Jeg er gråhvid” starter rigtig fint og fortsætter et godt stykke tid med at være en velskrevet og indsigtsfuld fortælling om hvordan hverdagen ser ud for Bjørn Rasmussen. Manden kan helt klart skrive og han gør det godt – om end skrivemetoden også er til den eksperimenterende side. De sidste omkring 30-40 sider gik jeg dog lidt kold på bogen. Teksterne blev simpelt hen for rodede og sære for mig – i en grad så meget lidt af de sidste 30 sider rent faktisk gav nogen logisk / forståelsesmæssig mening. Det ødelagde faktisk lidt af læseoplevelsen for mig, at der pludselig var en del sider med tekst, der måske ikke ligefrem kan kaldes volapyk, men som alligevel ikke faldt helt i min smag. Et eksempel på en tekstbid, der ikke gav mening for mig er denne – jeg fattede ganske enkelt ikke meningen:

”Morgen. Dvæler vand over. Dvæler vand hen mod til. Dvæler vand ved.

Sovet godt ind til hen, sovet aldrig. Kunne vi da sige det klare sammen, Jacob.

Fløjtet, hentet. Fløjet tilbage til hos sammen med. Fløjtet, hentet. Fløjet hjem fra Bruxelles i benzin.” (side 172).

”Jeg er gråhvid” får 3 store stjerner med på vejen fra denne anmelder.

Det er på mange måder en relevant og interessant bog – men samtidigt eksperimenterende og en bog, som jeg ikke rigtigt kan sammenligne med andre bøger, jeg har læst. Bogen er også lidt hård at læse fordi den bl.a. handler om psykisk sygdom og misbrug – omvendt giver bogen også et indblik i hvordan hverdagen ser ud for en person, der både er syg og har et misbrug på samme tid.

Som sagt kom der lidt fodslæb og særhed i slutningen af bogen, og det trækker en ellers vellykket bog ned på 3 stjerner (hvor jeg ellers ville have givet 4).

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter