0 kommentarer

Jeg blev gift med en kommunist af Philip Roth

af d. 20. maj 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

409

Udgivet

2011

ISBN

978-87-02-07962-3

Originaltitel

I Married a Communist

 

’Jeg blev gift med en kommunist’ er ikke et af Roths fineste værker – så er det på det rene.

Romanen fortæller den fiktive historie om Ira Ringold, der gennem 1930’ernes USA får sig dårligt betalte jobs, f.eks. som grøftegraver. Som tiden går, får Ira Ringold stablet en fornuftig hverdag på benene; han gifter sig med skuespillerinden Eve Frame og får et job som radiovært. Der burde være grobund for en rosenrød historie, hvis det ikke lige var for, at Ira Ringold er rødglødende kommunist med et iltert temperament. Kommunist var det (heller) ikke sagen at være i førkrigstidens USA, for det kunne smadre karrieren og privatlivet at blive hængt ud som venstreorienteret i Guds eget land.

Ikke desto mindre er det præcis det der sker: Ira Ringold bliver hængt offentligt ud som kommunist da han bliver skilt med Eve Frame, og fra det punkt er der kun èn vej – og det er nedad i systemet.

’Jeg blev gift med en kommunist’ fortæller historien om Ira Ringolds liv – fortalt gennem broderen Murray Ringold, der fører lange samtaler med den unge Nathan, der også har haft Ira i sin omgangskreds.

Bogen fortæller om begivenheder i Iras liv og om de personer, der på en eller anden måde får viklet sig ind i Ira Ringolds liv gennem årene.

Første halvdel af bogen gled let og elegant – det var spændende læsning, god skrivestil og levende beskrivelser af personer og hændelser. Desværre kører romanen i samme rille og ensartede begivenheder lidt for længe, og det har tendens til at blive en kende ensformigt. Desværre – for Philip Roth er ellers en blændende fortæller med stort talent for at skrive.

Desværre fængede bogen mig ikke helt – men det vil nu ikke afholde mig fra at læse Roths øvrige romaner – for skrive, det kan han!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter