0 kommentarer

Jazz-skæbner af Garson Kanin

af d. 12. november 2002
Info
 
Sideantal

304

Udgivet

1963

Originaltitel

Blow Up a Storm

 

Der er ingen kapitler i bogen. ”Jazz-skæbner” er én lang, flydende erindring om forfatterens musikalske baggrund i 1930’ernes USA. Han har glemt det meste i tiden der er gået siden, men bliver en dag ringet op af en gammel trompetist, der sætter gang i hukommelsen.

Stemningen og vilkårene i depressionens jazz-miljø er ikke blot godt husket, men også fabelagtigt vel fortalt. New York kommer til live i mindste detaljer. Garson Kanin kommer i tanke om en strofe, der minder ham om en pianist, der igen leder hukommelsen på gled til en gammel kærlighed, og så videre. Som fortællingen skrider frem, samles brikkerne fra fortiden, og både dejlige og mere ubehagelige enkeltheder dukker op. Musikalske uoverensstemmelser, racisme, evindelige pladeindspilninger, drukture og Anden Verdenskrig. Desperat forsøger han at forstå, hvad der blev af ham trommeslageren, hvad en eller andens søster forsøgte at fortælle ham for tyve år siden og alt sådan noget. Opklaringsarbejdet er meget medrivende.

Personerne i ”Jazz-skæbner” virker ind i mellem lidt overdrevne, men på sin vis også troværdige. Forfatteren var selv med på scenen i sine unge dage som saxofonist, og han strøer om sig med virkelige navne som Coleman Hawkins, Charlie Parker og Besse Smith med største selvfølge og oprigtighed. Bogen er en fin introduktion til situationen og udviklingen af jazzen i 1930’erne.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter