0 kommentarer

Jalna bliver til af Mazo De La Roche

af d. 10. september 2007
Info
 
Sideantal

310

Udgivet

1949

ISBN

87-15-01758-3

Originaltitel

Building of Jalna

 

Som ganske, ganske ung tyggede jeg ivrigt de la Roches saga om familien Whiteoak igennem. Jeg elskede de bøger. Få år senere fik jeg finere, intellektuelle fornemmelser og kunne ikke bære at have Jalnabøgerne stående i min bogreol. Ud med dem, ind med Tolkien, Tolstoj, Twain og alle de andre dyre drenge.

30 år senere døde min onkel og efterlod sig en blandet bogsamling, som ingen andre i familien ville eje. Iblandt stod Jalnabøgerne. Jeg bragte dem hjem, satte dem ind i reolen, og da vinteren var allersurest, tog jeg i et sentimentalt øjeblik første bind frem.

Lad det være sagt med det samme: Det her er ikke stor litteratur. Den flytter ingen milepæle, overskrider ingen grænser, sætter ingen betydelige spor i verdenshistorien. Men til gengæld er det rigtig, rigtig afslappende læsning på tidspunkter, hvor man har alt for travlt på arbejdet, ligger med influenza, søvndrukkent venter på at hente teenagebørnene hjem fra nattefester eller på anden måde er udkørt.

I den første bog, “Jalna bliver til”, følger vi ægteparret Philip og Adeline Whiteoak, fra de begiver sig fra hendes barndomsland, Irland, til Canada. De slår sig ned i en større villa i Quebec, arvet fra Phillips onkel, men sælger senere ejendommen og bygger sig en stor herregård, kaldet Jalna, ved Ontario. Familien udvides hastigt med tre børn, der er under overvågning af en barnepige, for deres mor, den kokette Adeline, har travlt med at lade sig fetere af alle omegnens enlige mænd.

Guderne må vide, hvorfra ægteparret Whiteoak får penge til at leve. Øjensynligt kræves der ikke megen arbejde af hverken dem eller deres efterkommere.

Herregården Jalna danner i generationer ramme om familien, og man får lov at høre alle de små og store beretninger fra deres hverdag. Her er både sorg og glæde, men man holdes som læser på en tilpas distance, så man hverken føler trang til at småtude og storgrine. Det er let, muntert, uforpligtende og lige til at holde ud, når ens hoved i forvejen er fyldt op med hverdagens fortrædeligheder.

Efter femte bind er jeg indtil videre mættet af Whiteoak’erne. Men lur mig, om jeg ikke kaster mig over bind nr. 6, når influenzasæsonen atter sætter ind. Indimellem kan jeg jo altid forhøje mit intellektuelle niveau med Kafka, Kjærstad og Kierkegaard.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter