0 kommentarer

Jagten på Harry Winston af Lauren Weisberger

af d. 6. september 2010
Info
 
Sideantal

283

Udgivet

2009

ISBN

978-87-90189-96-9

Originaltitel

Chasing Harry Winston

Udgave

1.udgave

 

Adriana, Emmy og Leigh er 3 kvinder i slutningen af 20’erne som bor i New York og på hvert sit plan er utilfredse med deres liv. Adriana lever et luksusliv af sine forældres penge og velvilje, Emmy er på 5. år sammen med en vaskeægte skørtejæger, som bruger hende som backup plan og Leigh er kæreste med en fyr, som hun egentlig ikke gider.
Under en beruset aften i byen snakker de 3 kvinder om deres liv og en aftale der indgås der, en pagt der inkluderer alle 3, får konsekvenser for deres fremtidige liv. Emmy beslutter sig for at leve sit liv anderledes, Adriana udfordres til at være monogam for en gangs skyld og Leigh beslutter sig for at gøre det rigtige i forhold til sin modvillige kærestesituation.

Weisberger er en af de forfattere jeg gerne lige ser efter, når jeg er i en boghandel eller i et bibliotek. De sidste to bøger af hende: “Alle var der” og “Djævelen går i Prada”, var en fornøjelse at læse. Banale i plottet muligvis, men de havde et livligt sprog og en humoristisk sans, som tiltalte mig meget. Weisberger skriver muligvis chicklit, men det betyder ikke, at det ikke er underholdende tidsfordriv.
Da jeg fandt “Jagten på Harry Winston” glædede jeg mig derfor til at blive underholdt på chicklit maner, og få lidt afveksling fra en stresset hverdag på studiet. Jeg beklager at måtte indrømme at bogen ikke er på niveau med ”Djævelen går i Prada”. I stedet for et skarpt kig ind til New Yorkerkvinden i slutningen af 20’erne, fik jeg et glansbillede og en forsikring om at alle får den helt der passer dem til sidst. Plottet er mere banalt end normalt og om end der er nogle grin i bogen, er den bare ikke en bog som var nødvendig at skrive. Den er mere en glorificeret ugebladsroman end det der kendetegner god chicklit: substans og udgangspunkt i realistiske situationer.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter