0 kommentarer

Jagten af Pierre Christin og Enki Bilal

af d. 1. januar 2017
Info
 
Sideantal

84

Udgivet

2005

ISBN

87-626-7814-0, 978-87-626-7814-9

Originaltitel

artie de chasse,
krevet af Pierre Christin ; tegnet af Enki Bilal ; oversat af Ole Steen Hansen

 

Politisk tegneserie fra starten af 80’erne, der fortæller om ni gamle kommunistiske ‘oksers’ jagttur. Forsideillustrationen viser jagtselskabet, og det er en flok mænd med skarskårne kæbepartier og meget markerede ansigtstræk. Høvdingen blandt dem, gamle Vasilij, har den mest fantastiske høgenæse. Hyggelig ser han faneme ikke ud.

Unge Sergej ligner Schwarzenegger og Strojanov er nærmest skuespilleren Telly Savalas’ spejlbillede. Det er sikkert ikke hensigten, men ligheden er stor.

Stemningen er bygget op på et fundament af usagte trusler og kommende vold. Selve jagten er ikke hovedmålet for mødet, men blot en undskyldning for at møde og genopbygge de skrøbelige magtalliancer.

Meget sigende har gamle Vasilij mistet talens brug. Sikkert en sund egenskab for en mand der har set alt for meget der kunne skade flere af ‘vennernes’ karrierer.

De ni bruger tiden i hytten på at opfriske gamle anekdoter og prikker indimellem ret hårdt til hinanden. Derved opfriskes en stor del af østblokkens historie, men det leveres ikke ligefrem på pædagogisk vis. Jeg sad mestendels og var ret fortabt da min historiske viden simpelthen er for utilstrækkelig. En historiefreak vil sikkert have en langt større fornøjelse. Alligevel holder historien læseren fanget, selv på trods af det kraftigt politiske indhold, og man forventer et uafvendeligt og voldeligt klimaks – forsiden signalerer det meget tydeligt, og spændingerne mellem hovedpersonerne skal forløses. Der er ingen anden udvej.

Jugoslaviske Enki Bilal har set grundigt på kommunistisk propaganda materiale og skabt et billedsprog derpå. Symbolikken er som skåret i russisk beton. Gamle stumme Vasilijs ansigt ses ofte i fronten af et panel og kaster dermed en skygge over resten af de ellers ret imposante magtpersoner, ganske som en Stalin ville have gjort det.

Efter østblokkens fald har historien fået et efterskrift i form af et meget fængende digt, ledsaget af billeder der er mere malerier end tegninger. En smuk afslutning, både i billede og i skrift.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter