0 kommentarer

It’s a kind of magic af Carole Matthews

af d. 7. november 2008
Info
 
Sideantal

409

Udgivet

2008

ISBN

978-0-7553-2767-6

 

Leo og Emma har altid været sammen. Sådan lidt on and off – Utallige skænderier, men ligeledes masser af lykkelige genforeninger; for en tid. På Emma 30-års fødselsdag flyder bægeret dog endelig over, da Leo kommer for sent, fuld, og falder om i hendes kage. Da må forholdet slutte!

Men er det virkelig det rigtige at gøre? Emma nages, de har jo altid fundet sammen igen, de havde det sjovt sammen, men hvis magien i forholdet synes forsvundet, er forholdet så overhovedet værd at samle op?

Leo, på den anden side, ender hurtigt videre. I et nyt forhold, til hvad der viser sig at være den perfekte kvinde – Et magisk, og fantastisk forhold. Pludselig er alt han gør rigtigt, ikke som med Emma, hvor han kun kunne lave fejl.

Men er Emma virkelig klar til at opgive Leo, da hun ser ham lykkelig med en anden?

En rigtig hyggelig lille kærlighedshistorie, meget forudsigelig – Man ved jo næsten hvordan den ender når man begynder læsningen. Men det gør intet, for bogen har en dejlig underholdningsværdi, mange små twists og drejninger, alle sammen inden for bogens satte rammer. Ville egne sig perfekt som ferielæsning, eller når man bare har brug for at slappe af og slå hjernen fra!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter