0 kommentarer

Intet sikkert abnormt af Klaus Rifbjerg

af d. 11. august 2013
Info
 
Sideantal

128

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-07886-2

 

Klaus Rifbjerg er i en alder af 81 år udkommet med bogen “Intet sikkert abnormt”, der består af 18 tekststykker. “Intet sikkert abnormt”, kan man læse sig til på bagsiden af bogen, er et lægefagligt udtryk, som betyder, at ingen unormalitet umiddelbart kan påvises i de lægelige undersøgelser. Forside-billedet på bogen viser en kurve, som vi kender dem fra de hospitalsmaskiner, som fx måler folks puls og fortsætter dermed den medicinske metaforik, der gennemsyrer dette værk. Målingerne på forsiden viser to kurve-udslag; et ved “Gyldendal” og et ved “noveller”. Det at Gyldendal udgiver disse noveller skulle altså give en form for udslag – en stigende puls? et spændingshøjdepunkt? Ikke hos mig desværre.

Novellerne “tager udgangspunkt i tilstande og situationer, hvor man ikke umiddelbart kan påvise nogen unormalitet” (også fra bogens bagside-tekst). Vi beskæftiger os altså med tekster, der omhandler det helt almindelige, som så måske alligevel skurrer lidt eller befinder sig lige på kanten af, hvad man vil kategorisere som normalt. Bogens store problem er, i mine øjne, at de historier, som bliver fortalt, i lige så høj grad bevæger så på kanten mellem det interessante og uinteressante. Vi hører fortællinger om hemmelige tics hos tjenere, en morgenmadbuffet på en færge, det overfladiske i livet (fx kvinder, skønhed og penge), hvilket i princippet kunne være spændende nok fortællinger. Desværre opleves novellerne, for denne læser, mest som små-sludren og halv-filosofisk kredsen om livets store spørgsmål (så som “hvornår bliver en dame, en dame?”). Nogle af novellerne nærmer sig et spændingsøjeblik, eller i hvert fald spændingspotential, mod slutningen, men slutter så pludselig og efterlader en sær “nå-følelse”.

På den positive side må man fremhæve, at Rifbjerg leverer et godt håndværk rent sprogligt – han skriver fint og bruger sproget godt (men det er bare et noget slattent indhold, de velskrevne rammer byder på). Endeligt må følgende sætning fremhæves i den positive (og ret morsomme) ende: “Jeg vil ikke sige, at den er gået af mode, og at man ikke bruger den slags hatte mere, hun ser bare underlig ud.”. Måske det slet ikke var meningen, at disse ord skulle være sjove, men de er grunden til, at “Intet sikkert abnormt” sniger sig op på to stjerner.

Det skal dog siges, at bogen generelt har fået fine anmeldelser og at man derfor bør overveje, om man vil tage mine ord for gode varer.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter