0 kommentarer

Intet mindre end alt af Janelle Brown

af d. 21. oktober 2010
Info
 
Sideantal

441

Udgivet

2010

ISBN

978-87-11-31482-1

Originaltitel

All we ever wanted was everything

 

“Intet mindre end alt” er en roman, der på en spændende måde fortæller en historie om de problemer, løgne, hemmeligheder, depressioner og lignende, der ser dagens lys, når den ellers så fine og perfekte overflade krakelerer hos en kernefamilie i Silicon Valley.

Husmoderen, Janice, bliver udsat for en grim skilsmisse; hendes mand, Pauls, firmas aktier er netop steget gevaldigt, og mens Janice ivrigt planlægger forberedelser til fejringen af denne nyhed, får hun at vide, at Paul i lang tid har haft et forhold til hendes bedste veninde. Dette bliver udslaget til en lang række begivenheder, idet vi sideløbende også følger parrets to døtre, Margaret og Lizzie, der begge i forvejen har nok i egne problemer. Problemer, der blandt andet inkluderer identitetskriser, en stor gæld, narkomisbrug, pludselig religiøsitet og en teenagegraviditet.

Janelle Brows debutroman, “Intet mindre end alt”, er en stærk roman, der formår at skildre de tre kvinders problemer med tilpas seriøsitet, selvironi og humor. Umiddelbart kan man som læser godt få indtrykket af, at der er tale om endnu en chick lit bog i rækken, der ikke lægger op til yderligere refleksion hos læseren. Dette forhåndsindtryk ændres dog hurtigt, da “Intet mindre end alt” hurtigt viser at være et frisk pust i genren, da de tre kvindelige hovedkarakterer hver gennemgår en bemærkelsesværdig, personlig udvikling og dermed fra forfatterens side behandles med dybde.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter