0 kommentarer

Injection af Warren Ellis

af d. 3. november 2016
Info
 
Sideantal

110

Udgivet

2015

ISBN

978-1-63215-479-8

Originaltitel

Injection. Kunstner: Declan Sharvey, farvelægning: Jordie Bellaire

 

Fem eksperter er bragt sammen, for at sikre innovation i en verden, der ellers er spået at have nået sit højdepunkt. Herfra vil der ikke længere komme store tekniske landvindinger. De fem skal finde en løsning, og med en blanding af computerhacking, filosofi og smart efterforskningsarbejde a la Sherlock Holmes, lykkes det at opgradere internettet, så det nu kan forudsige fremtiden. Desværre har det, altså internettet, udviklet sin egen personlighed. Og den er ikke pæn.

I nutiden arbejder de fem på at inddæmme skaderne af deres eget arbejde. Internettet manifesterer sig fysisk som en blanding mellem natur og menneske. Ikke som i cyberpunk, hvor androider er et miks af mand og maskine – her vokser der planter ud af ofrenes kroppe. Internettet kan slå ned hvor det vil, for grænsen mellem nettet og virkeligheden er flydende. Alt er meget mystisk, og der går lang tid før læseren indhenter handlingen. De fem ‘helte’ fungerer som en slags eksorcister, hvis arbejde samtidig kræver James Bond metoder.

Fred med de kritikere der ser et kæmpe grafisk lys i Declan Shalveys tegnearbejde – det er hverken særlig originalt eller flottere end standarden. Utroligt så lidt der skal til at genere en forvænt læser, men når en tegner hyldes på omslaget, skal han sgu levere! Bevares, Shalveys håndværk er næsten for perfekt, nærmest kedeligt og dermed ikke på nogen måde særegent.

Persontegningen er i dén grad tynd, man kunne fint undvære et par af hovedpersonerne, der tilmed er direkte irriterende. Deres handlinger er ligeså mærkelige som handlingen er mystisk, og det er faktisk Injections akilleshæl. Alt er i den grad underligt og gør albummet til svært overskuelig science fiction, der irriterer ved at alt skal være så forbandet mystisk og påtaget uhyggeligt. Horror skal i tvinges, det skal komme snigende.

Lån tegneserien på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter