0 kommentarer

Ingen mands land af Jan Guillou

af d. 12. oktober 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

437

Udgivet

2000

ISBN

87-595-0512-5

Originaltitel

Ingen mans land

 

Romanen begynder i Murmansk i den nordligste del af det smuldrende Sovjetunionen. Den unge ubådsstyrmand, Aleksej Mordavin, bliver netop forfremmet til kaptajn og får ansvaret for deponering af de utallige kernevåben fra hele det gamle Sovjet, specielt fra randstaterne. Gorbatjov og Jeltsin er begge bekymrede for, hvad der kan ske, hvis de snart selvstændige stater fra det næsten opløste Sovjet imperium, pludselig får adgang til affyringsklare kernevåben. Det skal bemærkes at det til gengæld også er stort set det eneste Gorbatjov og Jeltsin kan blive enige om.

Hjemme i Sverige får den Svenske regering en henvendelse, om de ikke kan hjælpe med at forhindre en udsmugling af kasserede kernevåben fra Sovjet til Finland. Hamilton bliver naturligvis sat på sagen og efter en meget grundig og detaljeret planlægningsfase, går han i aktion bistået af sin gamle ven Åke Stålhandske samt seks frivillige fra frømandskorpset. Det går planmæssigt og bomberne bliver stoppet på den Russiske side af grænsen. Det bliver imidlertid et rent blodbad, og det tærer på agenternes og soldaternes psyke.

Det mest interessante ved bogen er beskrivelsen af livet i og omkring Murmansk, samtidig med at det store kommunistiske rige falder fra hinanden til tonerne af lettjente sorte penge, samt næsten alle andre former for forbrydelser. Det er den spirende kapitalisme, der viser sig fra sin værste side.

Det er ikke den bedste af Guillous bøger, men den er absolut læseværdig, hvis man er til action- og agent- romaner.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter