0 kommentarer

Inden april af Morten Chemnitz

af d. 22. juli 2014
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

64

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-14256-3

Originaltitel

Inden april

Udgave

1.udgave

 

I denne fine digtsamling bevæger vi os fra efteråret og frem til lige før april måned kommer. Det gør vi via stærke og mættede billeder af landskabet. Ofte endda decideret maleriske billeder som fx “For enden af gaden hvor gaden åbner sig rammer solen jorden” og “Nede ad gaden støder asfalt og himmel sammen/Rinder over i/Langs husenes kanter et mørke som flyder/Det sorte fra træer/Og havet som holder det blå”.

Og ganske ofte er digtene fyldt med smukke farvebeskrivelser, som fx;

“tynde skyer over husene. I gentagelsen af dagen dagen. I tjørnene det næsten sorte i de røde bær./ Når det lette af dagen kommer overfor”,

“Bærklaserne ladt alene med deres orange i de spinkle grene mod den matte himmel

Det langsomme blå over tagene”, og

“Enkelte eftesrårsblade i vinden i gården./ Der er lidt blåt nu bag det tynde lag af”

‘Inden april’ er en digtsamling, der næsten står stille, mens samtidig er fuld af liv og bevægelse, fra naturen “som nu er frossen” til det “snart grønne”. Der er enkelte angivelser af præcis tid i bogen – “Enkelte krøllede blade tilbage/I de oktoberttynde stængler” -, men oftest angives tiden kun af naturens årstidstegn som de frosne blade eller spirende træer.

I digtsamlingen findes også en glidende bevægelse eller sammensmeltning mellem jeg’et og naturen; “Jeg sidder på torvet mens solen bryder skydækket lidt. Jeg rækker ud efter på samme måde som grenværket gør”. Ligeledes oplever vi som læsere, hvordan naturen indbyrdes har noget tilfælles – “Og for enden af gaden det lave røde lavt i skyerne. Som skyerne sammen med skyerne har” -, men stadig også; “de gentagne brud mod hinanden” i isen “Som går i stykker under solen” og “Solen og frosten som støder sammen og sammen med havet”. Og endelig naturens mange spejlinger i sig selv, som solen mod mure eller “De hvide facader i gaderne som kaster dagen tilbage mod havet”.

Dette er en utrolig sart og smuk naturskildring af verden, der langsomt, og i små detaljer, bevæger sig fra efteråret og frem til: “De grønne folder som folder sig udefter under det grå./ Som har et hen imod med sig. Udstrakt udenom. /Inden april”

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter