0 kommentarer

Improvisatoren Af H. C. Andersen

af d. 21. august 2001
Info
 
Sideantal

2005
Omfang
307

Udgivet

2005

ISBN

87-00-39348-7

 

Hvis man ikke er alt for overfølsom overfor det hæmningsløst romantiske, og hvis man ikke er bange for at blive konfronteret med en ung mands længsler og store følelser – ja, så kan man roligt gå i gang med H.C. Andersens “Improvisatoren”!

Historien foregår i Italien, med alt hvad der dertil hører af kvieøjede skønjomfruer, farvestrålende landskaber og antikke omgivelser. Antonio er navnet på den, i hvert fald til at begynde med, fattige ungersvend, som drager ud i verden for at søge lykken som improvisator. Han fortæller selv historien set i bakspejlet, hvilket giver romanen den interessante drejning, at man aldrig helt ved, om det nu også er ”the whole truth and nothing but the truth”, man får fortalt. Antonios liv og levned er en underholdende, til tider medrivende og hele tiden overvældende strøm af kriser, forviklinger og forløsninger, så man er som læser ikke i overhængende fare for at falde i søvn!

“Improvisatoren” er resultatet af forfatterens udenlandsrejse til Italien, og indtrykkene derfra af landskab og befolkning fylder godt i bogen. Det skal desuden også lige bemærkes, at sproget umiddelbart kan virke som en hindring, men efter de første par sider forlader tankerne det lidt svulstige og højstemte ved stilen til fordel for historien.

“Improvisatoren” er H.C. Andersens debutroman.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter