0 kommentarer

Ildprøven af Lene Kaaberbøl

af d. 17. februar 2002
Info
 
Sideantal

168

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7105-048-6

 

Ildprøven er første bind i serien om vildheksen Clara, der troede, at hun var en helt almindelig pige indtil en skønne dag, hvor alt ændrer sig. Clara bliver overfaldet af en kæmpe sort kat, som kradser hende i ansigtet og slikker hendes blod i sig. Efter overfaldet får Clara det rigtig dårligt og Claras mor ender med at køre op til Moster Isa, der er en noget speciel dame. Inden længe må Clara indse, at hun ikke er som andre piger og oplæringen som vildheks sætter i gang.

I løbet af bogen bliver Clara prøvet på flere områder. For det første går det ikke så nemt med at lære at være en rigtig vildheks, for det andet skal Clara finde sig selv som person midt i alt det nye og for det tredje bliver hun jagtet af en ond, tidligere vildheks, der vil eje Clara.

Bogen ender med at Clara anklager den onde Kimæra og må, for at bevise sandheden i sin anklage, gennemgå fire farefulde prøver. Her bliver det for alvor op til Clara at definere og finde sin indre vildheks, og acceptere den vilde kat, der er blevet en del af hende.

Bogen har mange gode elementer i form af sine spændingsmomenter blandet med identitetsudfordringer. Mine indvendinger mod bogen, der også er forklaringen på, at den kun får 4 stjerner, er for det første, at den springer lidt for hurtigt frem – der er ikke langt fra den ene store begivenhed til den næste. Det andet ‘problem’ er, at den til tider er lidt for åbenlys. Den er skrevet til børn, og derfor er der selvfølgelig ting, der skal skæres lidt mere ud i pap, men når man sammenligner med Harry Potter, der læses/høres af ca. samme aldersgruppe, kunne der godt være flere af beskrivelserne, der var implicitte.
Men Ildprøven er nu en god lille bog, og kan anbefales til alle unge, der har en lille vildheks i sig (og hvem har ikke det?)

I øvrigt er der en hjemmeside knyttet til bøgerne (www.vildheks.dk), hvor man kan tage tests, uploade anmeldelser eller egne vildheksefortællinger, læse nyheder med mere.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter