0 kommentarer

Ildens folk af W. Michael Gear Og Kathleen O’Neal Gear

af d. 30. december 2007
Info
 
Sideantal

533

Udgivet

2004

ISBN

87-604-2352-8

Originaltitel

People of the Fire

 

Hvide Hind har helt særlige evner som drømmer, som hun ved, er blevet overdraget til hendes nyfødte søn, Lille Danser. Sammen med To Røgskyer flygter hun fra sin voldelige mand, men dræbes undervejs. To Røgskyer ender i Tunge Bævers lejr, hvor han sammen med Lille Danser flytter ind hos Bynkerod og hendes mand. Lille Danser adopteres ind i denne familie med glæde, mens To Røgskyer lever et trist liv fordi han er anderledes. Hans eneste håb er Ulvepakken, en forbindelse til åndeverdenen og Den Første Mand.

Men regnen vil ikke falde. Tørken gør folk desperate, for hvor der ikke er vand, er der ikke bison, og derved ingen mad. Tunge Bæver vil ændre Folket. Det er alt sammen kvindernes skyld! De er besmittede, de bløder, og han, folkets drømmer, må gøre dem underdanige.
Men ikke alle er glade for Tunge Bævers ændringer. Kvinden Bynkerod går imod ham. Hendes søn Lille Danser, der nu er omkring otte somre, drømmer om en dyreflok, og med Bynkerod i spidsen dræber folket den. Trods den voksende sult forbander Tunge Bæver kødet, der er blevet dræbt af en uværdig kvinde.

Som anden del i serien tager denne bog udgangspunkt i den første, med Ulvepakken og Første Mand. Men ikke så meget, at den ikke kan læses selvstændigt. Faktisk tror jeg den ville være bedre som alenestående bog. Dens temaer minder lidt for meget om den førstes. Det er lidt som at læse den samme bog for anden gang, blot med forskellige navne, for de problemer, personerne står over for, er i bund og grund de samme.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter