0 kommentarer

Ildalf og andre fortællinger fra Kongsgården af Bent Haller

af d. 29. maj 2007
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

170

Udgivet

2006

ISBN

87-638-0515-4

 

“Ildalf og andre fortællinger fra kongsgården” er en samling af korte historier. Alle omhandler de grønlandske myter og væsener fra Grønland. Indholdet er af meget blandet karakter og efter min vurdering også hvad angår sværhedsgrad, hvor nogle er mere kryptiske end andre. I fortællingerne møder man blandt andet: Ildalf, isbjørne, fjeldtrolde, narhvalen, Solfrøkenen og Kong Vinter.

Jeg tror umiddelbart ikke bogen vil appellere til børn som fritidslæsning, men måske nærmere som højtlæsning derhjemme eller i skolen eller måske i forbindelse med emnearbejde i skolen. Historierne kan læses som de er, men vil man afdække nogle af historiernes forskellige lag, er det oplagt at man efter oplæsning snakker om handlingen.

Der er nogle temmelig barske fortællinger undervejs, da Bent Haller fortæller historierne råt for usødet. Blandt andet gjorde historien om en isbjørn, der bliver skudt af en fanger og derefter bidt af flere hunde indtryk på mig. Hårdt såret gemmer hun sig i fjeldet, men en dag føder hun en unge med en pels rød af blod, men den røde farve forsvinder bare ikke.

“- Hvordan skal det gå fremover? mumlede hun, – når jeg ikke længere kan komme med mad til dig?

Hun blev ældre, ja hun blev ældre, end det var normalt for bjørne, men hun havde ikke tid til at dø, når hun havde en unge, der var så fuldstændig afhængig af hende.
Den røde bjørn forsøgte efter bedste evne at blive en god jæger. Han forstod at snige sig frem og ligge helt stille. Han var også hurtig i sine spring, men uanset hvor dygtig og lærenem han var, så lignede han altså en kæmpestor, rød plet midt på isen.
Sælerne vidste altid, hvor han var.”

Bogen er undervejs illustreret med vignetter af Tove Krebs Lange.
“Ildalf og andre historier fra Kongsgården” er en selvstændig fortsættelse til “Historien om julemanden”, hvilken jeg ikke selv har læst.

Kan læses fra 8 år og er velegnet til højtlæsning.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter