0 kommentarer

Ikke nu men nu af Thomas Winding

af d. 19. oktober 2011
Info
 
Sideantal

28

Udgivet

2003

ISBN

87-02-00265-5

Originaltitel

Ikke nu men nu

Udgave

1.udgave

 

Thomas Winding har en stor historie i ærmet. Hele menneskets udviklingshistorie, fra dengang en mand sad i urskoven til i dag, hvor vi sidder og læser i bogen. Og det er ikke småting den unge læser / lytter præsenteres for: mammutter, gigantiske regnskyl, storme der lægger alle områder øde, iskolde vinde der fryser døde dyr nede i undergrunden. Nye dyr, der trives i kulde, opvarmning, endnu en omgang nye dyr – eller måske de gamle igen. Og så til sidst Bibbi, der finder myggen fra urskoven i et stykke rav.

Det tunge emne til trods er teksten let og overskuelig. “Nuet” præsenteres så tit, at barnet til sidste selv er i stand til at læse ordet. Eller i hvert fald vide at det kommer. Og det er genialt, for det er jo netop den lineære tid, som alligevel er cyklisk, vi her præsenteres for.

Og teksten står på ingen måde alene. Birde Poulsen har med sine fantastiske illustrationer givet endnu et solidt grundlag til forståelse af beretningens budskab. Flotte, farvestrålende og dynamiske billeder, der understreger det voldsomme, fremadskridende element i teksten.

Min datter var også utroligt fascineret af bogen. Vi talte længe om bogens billeder og om de stakkels dyr, der måtte lide døden på grund af enorme klimaforandringer. Og ikke desto mindre ville barnet have den læst syv gange i træk, da hun blev præsenteret for den første gang. Hvilken overflod af billeder, ord, handling og begreber hun her til sin store fornøjelse blev præsenteret for. En dejlig tænksom bog, som lægger op til mange timers undren over vor jord og tilstedeværelse herpå.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter