0 kommentarer

Ikke noget at være bange for af Julian Barnes

af d. 8. april 2012
Info
 
Sideantal

277

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7973-344-2

Originaltitel

Nothing to be frightened of

 

“Ikke noget at være bange for” er en blanding af selvbiografi og refleksioner, et langt essay nærmest. Indledningen lyder således: “Jeg tror ikke på Gud, men jeg savner ham” og bogen handler da også om Gud, tro og tvivl, men endnu mere om døden og om at forlige sig med den, hvad Barnes tilsyneladende har temmelig svært ved. Dødsangst, angsten for selve det at dø, for at det er ensomt, måske smertefyldt, men allermest tanken om at døden er afslutningen på alt! En skræmmende tanke for Barnes, at ens liv efterfølges af ingenting, ‘intet’. Følgelig er troen på Gud simpelthen et behov for at få fyldt ‘ingenting’ op med ‘noget’.

Barnes, som selv var først i tresserne, da han skrev bogen, gengiver diskussioner med sin tre år ældre filosofiprofessor-bror og tænker tilbage på deres opvækst med en far, som var en agnostiker, der gik stille med dørene og en mor, som var udtalt ateist.
En agnostiker er en tvivler, som mener at man ikke kan vide noget om Guds eksistens med sikkerhed, at gud er et spørgsmål, som ikke lader sig besvare. En ateist er overbevist om at der ikke er nogen gud. Barnes bekender sig hverken til det ene eller det andet; men hans indledende paradoks (“Jeg tror ikke på Gud, men jeg savner ham”) siger måske også alt, hvad der er at sige…

Barnes kommer langt omkring i sine tanker omkring vores forhold til døden. Både medicinsk, filosofisk, psykologisk, sociologisk, teologisk osv. Meget ustruktureret, som den kunstner han nu er, men spændende..
Det mest interessante ved “Ikke noget at være bange for” er Barnes’ mange små historier med citater om andre kunstneres forhold til døden, Mozart, Sibelius, Somerset Maugham, Goethe og Zola blandt de mere kendte. Nogle af dem er både overraskende og tankevækkende, andre er anekdoter, som mest bekræfter os i det vi i forvejen forestillede os om personen.
Barnes beskæftiger sig meget med en fransk forfatter, Jules Renard (1864-1910), hvis liv, familiesituation og tankeverden synes at minde en del om hans egen. Udfra sammenligningen af de to familier fremgår det, at Barnes havde et temmelig anstrengt forhold til sine nu afdøde forældre, den dominerende og fordømmende mor og den fåmælte, tilbageholdende far.
Der blev aldrig talt om hverken død, sex eller religion i Barnes’ barndomshjem, hvorfor Barnes’ på det nærmeste følte sig nødsaget til at bryde med disse tabuer til overflod i sine bøger.

Jeg kan ikke uden videre anbefale den her bog til alle og enhver – til trods for at den er både interessant, velskrevet og ind imellem humoristisk. “Ikke noget at være bange for” vil være forstemmende læsning for nogen, idet Julian Barnes trods bogens optimistiske titel ikke synes at rokke noget som helst ved sin egen dødsangst gennem sin beskæftigelse med emnet. Titlen er et udtryk for et fromt (!) ønske, bestemt ikke nogen overbevisning.

Når jeg læser Barnes forstår jeg lidt bedre, hvorfor mennesker har brug for en gud..

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter