0 kommentarer

Idræt af Klaus Rifbjerg

af d. 9. november 2014
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

111

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-15744-4

 

Klaus Rifbjerg har efterhånden temmelig mange bøger på samvittigheden, hvoraf rigtig mange af dem har været ganske fremragende, tænk bare på “Den kroniske uskyld”, der for de fleste står som en fremragende generationsroman, som mange har læst i folkeskolen (eller i gymnasiet).

Selv her i sit livs vinter er Rifbjerg stadig en produktiv forfatter, og seneste skud på stammen er kortromanen “Idræt”, der med 111 sider er en bog, som man kan læse færdig på en enkelt dag.

Hovedpersonen er den midaldrende Steffen Gurt, der er dr. phil i idræt, gift med den jævnaldrende Harriet, som ejer en tøjbutik. De er københavnere, de tjener godt, de har sommerhus i Nordjylland – kort sagt: bedsteborgere (når de er værst).

På en af ægteparrets køreture til sommerhuset beslutter de at besøge deres venner Hans og Ellinor, der bor (næsten) på vejen. Ikke at det passer Steffen, for han bryder sig faktisk ikke om Hans og Ellinor, faktisk bryder Steffen sig vist ikke rigtig om andre end sig selv når det kommer til stykket.

Trods sin modvilje spiser Steffen og Harriet middag hos deres venner, og under middagen drikker Steffen sig i hegnet, han mister hæmningerne og aftenen ender i en mageløs tilsvining, som man skal lede længe efter.

Jeg behøver vel ikke sige, at det er godt parret skal videre til deres sommerhus morgenen efter, for når man bliver ædru efter sådan en adfærd kan man godt se at man har opført sig enormt pinligt.

Vejen mod Nordjylland fortsætter, men det skal jo ikke afholde Steffen fra at brokke sig over alt og alle – han er jo selv så enormt fantastisk (og beskeden!) og alle andre så latterlige (især ungdommen er dum, og så den musik).

Man kan sige, at “Idræt” er et portræt af Steffen og hans ægteskab med Harriet, et portræt af hvad man kan vælge at se som et almindeligt par fra den øvre middelklasse i dagens Danmark.

Desværre er portrætterne af bogens personer temmelig overfladiske, der bliver krattet lidt i overfladen, men læseren når aldrig rigtig at komme ind under huden på personerne. Det, at beskrivelserne er overfladiske medfører, at bogen aldrig for alvor bliver overbevisende.

Handlingsmæssigt sker der heller ikke det helt store i romanen, det er en relativt ensidig fortælling, som der ikke er ret meget kød på, og det betyder, at bogen virker noget kedelig.

Til gengæld er bogen ud fra et sprogligt perspektiv en fest. Rifbjerg har en sikker pen, der bruges humor, ironi og et både levende og indtagende sprog, som jeg satte megen pris på da jeg læste bogen.

Trods sin sikre pen kan jeg dog ikke give “Idræt” mere end to stjerner, dertil var handlingen for ensidig og personerne for overfladisk beskrevet: Jeg venter i spænding på, om næste bog fra Rifbjergs hånd bliver bedre end “Idræt”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter