0 kommentarer

Idiot af Henrik Dahl & Camilla Emborg

af d. 29. april 2012
Info
 
Sideantal

269

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7055-687-3

Originaltitel

Idiot

 

Vi kender næsten alle Henrik Dahl fra ”Rabatten” og andre fjernsynsprogrammer. Her ser vi ham som den storsmilende energibombe med tjek på detaljerne.

I “Idiot” fortæller han og hustruen Camilla Emborg om, hvorledes hans deroute tog fart i forbindelse med moderens død, og hvordan det efterhånden åbenbarede sig for Camilla og Henrik, at diagnosen maniodepressiv ville komme til at følge ham resten af livet. I dagbogsform skildrer de to, hvordan de hver især oplever den lange, udmattende nedtur, og hvorledes de til sidst oplever det som en enorm lettelse at få en diagnose på Henrik, så de derfra kan begynde at se fremad. De undersøger, hvilke mønstre, der kendetegner hans nedture og opture, og erfarer hvordan de bedst muligt kan hjælpe Henrik med at vedblive at være stabil trods svigtende arbejdspres og en massiv perfektionisme.

Selvom bogen selvfølgelig er et personligt portræt af deres oplevelser understreger Camilla og Henrik selv, at en del af motivationen har været at kunne hjælpe andre familier med lignende problemstillinger og være med til at aftabuisere depression og maniodepression.

Desværre bærer bogen i højt grad præg af at være skrevet af to amatører. Ganske vist er historien vedkommende. Men Camilla og Henrik er begge tv-personer. Vi har at gøre med to skærmtrolde, der uanfægtet deres uomtvistelige perfektionisme ikke lader til at have fået en forfatter til at læse korrektur på bogen. Og det er en skam. Bogen er ikke præget af de store grammatiske fejl og mangler, men sproget flyder ikke derud af og den dagbogsagtige stil gør bogen rodet. Uanset de fortvivlende og berigende oplevelser Henrik Dahl og Camilla deler med os, kommer jeg aldrig rigtig til at føle at deres beretning er vedkommende og oplysende for mig.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter