0 kommentarer

I strid med sandheden af Henrik Sten-Knudsen

af d. 3. juli 2014
Info
 
Sideantal

351

Udgivet

2014

ISBN

978-87-11-34445-3

 

Dette er Henrik Sten-Knudsens første bog, og det taget i betragtning syntes jeg egentlig, den er ret god. Den lanceres som en klassisk spændingsroman, og det er måske ikke helt korrekt. Vist er den spændende, men der er også lange perioder, hvor handlingen mere drejer sig om hovedpersonens følelsesliv, som nok ikke helt kommer ind under begrebet spændingsroman.

Den unge advokat bliver beskikket forsvarer for en ung mand, der er blevet anholdt i Kastrup Lufthavn med en pistol i sin taske. Den unge mand er arresteret og bliver fængslet til næste dag. Næste morgen ligger han imidlertid i koma på rigshospitalet. Han er blevet overfaldet om natten i fængslet.
Samme nat dukker den unge mands smukke søster op hjemme hos advokaten, som ikke er fri for at føle sig tiltrukket hende, og det er ikke god skik som forsvarsadvokat.

Det er som sagt ikke den mest spændende bog, jeg har læst. Der er dog nogle meget spændende passager fra såvel Sydfrankrig som Polen, ligesom der er nogle interessante betragtninger omkring den danske efterretningstjeneste.

Hvis forfatteren har flere bøger på bedding melder undertegnede sig som læser igen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter