0 kommentarer

I slagtemåneden af Fartein Horgar

af d. 17. marts 2018
Info
 
Sideantal

464

Udgivet

2017

ISBN

978-87-92000-27-9

Originaltitel

I slaktemåneden - oversat fra norsk af Bent Holshagen Hemmingsen og Loránd-Levente Pálf

 

Vi er på de Dansk-Vestindiske øer i 1733, nærmere bestemt Skt. Jan. Her følger vi slavepigen Lørdag, der sammen med sin mor bor på plantagen Katrinelund, som ejes af hollænderen herr Gottlieb. Lørdag blev født på en lørdag, deraf navnet, men hun har også et afrikansk navn, Tahiry. Hun er primært husslave for datteren i huset, Katrijne, hvilket ikke er så slemt. Dog bliver Lørdag også brugt i sukkermarken samt af Gottlieb, da den sædvanlige slavepige der tog sig af det for tiden er gravid. Man fornemmer hurtigt, at selvom Lørdag kun er omkring 13 år gammel, bliver hendes krop brugt af flere på plantagen. Uhyggelig læsning. Formentlig derfor beslutter Lørdags mor at flygte med datteren for at slutte sig til andre bortløbne slaver inderst i skoven. Men flugten går ikke helt som planlagt, og Lørdag må på egen hånd finde derhen. Det lykkedes hende, men desværre er friheden ikke nødvendigvis bedre end livet på plantagen.. Det varer da heller ikke længe før Lørdag er tilbage hvor hun kom fra, dog ulmer der et stort slaveoprør på hele øen, et oprør som Lørdag også kommer til at tage del i på godt og ondt.

Denne historiske roman om det store slaveoprør i 1733 er virkelig godt fortalt. Men også skræmmende læsning. Det er bestemt ikke småting som slaverne gør ved deres ejere i kampens hede. Romanen belyser på fin vis et af de sorte kapitler i Danmarks historie, og kan anbefales til alle, der vil vide mere om den tid.
Dog håber jeg, at der bliver rettet op på de lidt for mange slåfejl i et evt. nyt oplag. Men når det er sagt, så synes jeg bogen var meget spændende, og hvis man elsker historiske romaner er den bestemt et must.
“I slagtemåneden” er andet bind i en planlagt serie på 5 bøger om Dansk-Vestindien. Den kan dog sagtens læses uafhængigt af den første.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter