0 kommentarer

I skyggen af Sadd af Steen Langstrup m.fl.

af d. 19. oktober 2005
Info
 
Sideantal

208

Udgivet

2005

ISBN

978-87-7994-402-2

 

Fire Forfattere, fire historier, én roman: “I skyggen af Sadd”

Forfatteren og forlagsindehaveren Steen Langstrup er idémanden bag romanen.
Han har udviklet historien med handlingsforløb, plot og skæve vinkler, hvorefter han har kontaktet tre andre af Danmarks bedste krimiforfattere, og bedt dem skrive hver sin historie ud fra nogle grundlæggende handlingsforløb og personkarakterer.
De fire historier udgør tilsammen romanen “I skyggen af Sadd”

I Steen Langstrup bidrag: “FM 112,8 MHz” følger vi Bruno Hanson der kører rundt i Byen med et lig bag i vognen og radioen indstillet på FM 112,8 MHz.
Bruno er håndlanger for gangsterbossen Sadd, og skal denne nat og morgen skaffe et lig af vejen. En opgave der langt fra viser sig at være helt simpel.

I Lars Kjædegaards bidrag: “Paul” følger vi en drømmer af en ung mand der arbejder i en dyrehandel, er stormende forelsket og fantaserer om bedre tider. Han har for nyligt fået en ekstratjans der består i at fodre fiskene inde hos sin kærestes nabo. I forbindelse med dette fristes han over evne.

I Sara Blædels bidrag: “Rotten” følger vi Rikke Berg der grundet psykiske problemer netop har været indlagt. Hun er overbevist om at hendes mand, i sin egenskab af advokat, er indblandet i mafiaagtige affærer. En mistanke der kun forstærkes, da han ringer hjem til hende, og beder hende begrave en rotte.

I Gretelise Holms bidrag: “Victoria” følger vi den unge pige der efter at have levet det hårde liv som gadeluder, nu lever af at sælge telefonsex og tænke.
Denne historie spinder de tre andre sammen i en formfuldendt komposition, og efterlader læseren tilbage med et overrasket og skævt smil på læben.

“I skyggen af Sadd” er en fed roman med en humoristisk undertone, der ret ofte får læseren til at grine undervejs. Den giver også et godt indblik i hvor forskelligt forfattere fortællermæssigt arbejder. Og hvordan det ene virkemiddel kan være lige så godt som det andet, når det blot beherskes så godt som det gøres i romanen:
“I skyggen af Sadd”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter