0 kommentarer

I ond tro af Lisbeth A. Bille og Steen Bille

af d. 9. oktober 2014
Info
 
Sideantal

325

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7128-752-3

 

”Når fanatisme brænder igennem”.

Nogle mennesker bliver uforbeholdent religiøse, andre tilbeder deres alvidende Kierkegaardsmentor udover, hvad der er menneskeligt normalt. Hvad er det mod der binder og drager i en så ekstrem grad, at det simpelthen kan drive nogen til mord?

Efter at være kommet hjem fra et blodigt opgør i Syrien og et forsøg på at komme sig i La Palma er videnskabsjournalisten, Thea Vind, nu i Danmark. Det betyder dog ikke at de historiske dramaer omkring hende lægger sig og falder til ro.

Midt i fejringen af Søren Kierkegaards 200-års fødselsdag bliver Thea brik i en kynisk morders plan. Hun modtager mærkelige beskeder, der fører hende til de blodige gerningssteder. Afsenderen kalder sig Vægter. Måske er Vægters beskeder også nøglen til at forstå, hvorfor alle ofre var så lidenskabeligt optaget af Kierkegaards tanker.

Samtidig kæmper Thea for at finde sandheden om sit eget liv. Thea Vind kommer ufrivilligt til at stå i centrum for en bestialsk mordserie der ryster hele København.”

Det er tydeligt at der ligger et grundigt researcharbejde bag tilblivelsen af denne bog. Det videnskabelige niveau er meget højt, hvilket tilfører bogen en ekstra dimension. Det betyder, at man som læser får en lektion i Kierkegaardshistorie under læsningen af bogen.

Men filosofi og ikke mindst Kierkegaard er et tungt emne. Bogen er sine steder tung at komme igennem, specielt første halvdel. Først i bogens anden halvdel bliver spændingen skruet i vejret og handlingen speedet op, så man som læser bliver klar over, at man sidder med næsen begravet i en kriminalroman og ikke en historiebog.

Romanen er meget velskrevet og forfatterne bag har en god fornemmelse for det danske sprog og elsker at lege med ordene. Flere steder måtte jeg genlæse passager, for lige at smage på sproget og de elegante formuleringer en ekstra gang.

Plottet er egentlig godt udtænkt, selvom det forekommer en anelse søgt og der er lidt for mange tilfældigheder. Alt i alt en ok krimi fra forfatterparret, som jeg først lige har stiftet bekendtskab med. Selv om jeg ikke er overdrevet imponeret over bogen får næste bog i rækken en chance for at rykke ved min mening.

”I ond tro” er tredje bind i forfatterparret Bille & Billes Thea Vind-serie, men bogen kan sagtens læses som en selvstændig roman.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter