0 kommentarer

I nat er du død af Viveca Sten

af d. 2. marts 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

384

Udgivet

2012

ISBN

978-87-638-2076-9

Originaltitel

I natt är du dödd

 

Hævn, besættelse, mobning og hemmelige ritualer er hovedingredienserne i skærgårdskrimien “I nat er du død” af den svenske forfatter Viveca Sten.

Bogen starter lige på og hårdt med fundet af en ung mand som tilsyneladende har begået selvmord hængende fra en lampekrog på hans kollegieværelse. Imidlertid er den unge mands mor overbevist om, at hendes søn aldrig kunne finde på at begå selvmord. Moderen trygler politiet om at efterforske sønnens død ordentligt og får til sidst overtalt kriminalinspektør Thomas Andreasson. Thomas støder hurtigt på spor, som overbeviser ham om, at dødsfaldet næppe er selvforskyldt.

Efterforskningen peger i retning af en tidligere militærbase på den lille ø Korsö. Snart efter findes en mand med tilknytning til Korsö død under mystiske omstændigheder. Det nye dødsfald rejser en masse spørgsmål hos Thomas. Han spørger sig selv, om der mon er sket noget i fortiden, som ikke kan tåle at se dagens lys?

Viveca Sten sammenlignes i pressemeddelelsen med andre store svenske krimidronninger som Liza Marklund og Camilla Läckberg, men efter min mening når hun dem ikke til sokkeholderne. Hvor Liza Marklund formår at holde læseren fanget fra start til slut småkedede jeg mig flere gange undervejs i “I nat er du død” ligesom jeg fandt handlingen meget langtrukken. Plottet virker meget søgt og bogen tilføjer ikke noget nyt, det er alt sammen skrevet og læst før. Så efter endt læsning føler jeg mig snydt for den gode historie, som jeg blev lovet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter