0 kommentarer

I medgang og medgang af Lone Kühlmann

af d. 2. februar 2014
Info
 
Sideantal

269

Udgivet

2013

ISBN

978-87-02-15348-4

 

Lone Külmann er bedst kendt som journalist på DR, foredragsholder og forfatter. Hun er født i 1945 og denne bog “I medgang og medgang” dækker hendes erindringer at de første 22 år af hendes liv 1945-1967.

Vi følger de tidlige barneår på Amager med besøgene hos de tre fastre der driver Solvang. Udflytningen til Rødovre, til det hus faderen “selv” har bygget og hvor Lone som eneste pige leger med drengene nede ved åen medens moderen knokler som telefondame på KTAS. Kønsrollerne fejler ikke noget i det lille hjem maden står altid på bordet klokken sytten, når faderen kom hjem.

Vi hører om problemerne med at få lov til at fortsætte i mellem skolen, matematikken var i den grad under middel men skrive kunne hun. Det stoppede dog ved gymnasiet mattematikken trak simpelthen snittet for langt ned, så i stedet søgte Lone at komme udenlands, hun ville ud og opleve verden, det havde hun fået smag for dels gennem familiens bilture og også gennem World Friendship Association. Herfra går det slag i slag ind til hun 1. september starter som journalistelev på Lollands Tidende.

Jeg er lidt skuffet over bogen, den er for mig en ok spadseretur ned af “Memory Lane”, krydret med masser af fotos. Men nok mest fordi jeg har den alder jeg har, og selv kan huske og har haft oplevelser der ligner. Jeg er også lidt skuffet over sproget i bogen, godt nok er der indimellem fine små anekdoter som er sprudlende fortalt, men for det meste er der tale om en lidt tynd kop te. Det ærgrer mig, da jeg normalt finder Lone Külmann godt formuleret og meget underholdende. Konen har jo også haft et spændende liv, men jeg vælger at betragte dette bind som opvarmning til de næste mange års erindringer.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter