1 comment

I lygternes skær af Steen Langstrup

af d. 14. februar 2019
Info
 
Sideantal

183

Udgivet

2019

ISBN

978-87-7994-161-8

Udgave

1. udgave

 

Steen Langstrup har samlet 11 noveller sammen i antologien ’I lygternes skær’. ”Elleve noveller. Elleve spidsfindige mareridt”, som det så smukt hedder på bogen. Hvad jeg lige kan snuse mig frem til, så har en del af dem været udgivet før, enten som ebogsnoveller, eller via smspress og lignende, men virkelig dejligt at forfatteren tager sig tid til at samle dem i én udgivelse.

Vi er i gysergenren denne gang, og vi møder både vampyrer, mordere, dobbeltgængere, edderkopper og onde bamser.

Langstrup mestrer fortællingen, hvor de sidste sætninger i historien, vender alting op og ned, en form jeg elsker, især når de virker, og det gør de oftest i Langstrups univers. Et eksempel er i ’At dræbe en vampyr’, samlingens korteste på kun fire sider, men så kort og præcis kan det gøres, og jeg synes faktisk, at det var en af de bedste historier.

I ’Kryb’ hævner konen sig over manden, der har skiftet hende ud med en yngre model. Hun lænser mandens konto og tager på luksusferie i Thailand med deres datter. Det skulle de ikke have gjort. Den rædselsnat hun oplever gav en knude i maven!

Det er naturligvis Langstrup i sit grummeste humør, som vi bliver udsat for, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der ikke var en del af Politikens læsere der spildte noget af morgenkaffen, da de læste ’Første jul uden mor’, en historie der starter hjertevarmt men ender i gru.

’Metro’ var den eneste novelle jeg kendte i forvejen. Den udkom første gang i ’Poe’ (2009) hvor Langstrup sammen med tre andre forfattere hylder Edgar Allan Poe, ved at lave nye historier over nogle af hans værker. En rigtig fin historie.

Fælles for alle historier, bortset fra den sidste, er at de foregår i nutidens Danmark og ofte i situationer, som de fleste af os kan nikke genkendende til, hvilket er med til at gøre dem mere vedkommende og spændende. Et par af historierne sagde mig ikke så meget. Både ’Spis mig, drik mig’ og ’Hvide piger i lygternes skær’ manglede noget nerve. ’Aben smiler’ og ’Valentinsdag’ var til gengæld rigtig gode historier. Måske er ’Aben smiler’ en hyldest til Stephen King, der leger med samme tema i sin egen historie, ’Aben’, og ’Valentinsdag’ kunne være en ond fætter til ’Geralds farlige leg’.

En rigtig fin samling fra Danmarks King!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter