0 kommentarer

I lære som Gud af Lars J. Østergaard

af d. 13. april 2014
Info
 
Sideantal

267

Udgivet

2013

ISBN

978-87-996596-3-0

Originaltitel

I lære som Gud

Udgave

1.udgave

 

 

Lars J. Østergaards debut, ”I lære som Gud”, er en spændingsbog. Problemet er bare, at den ikke er spændende.

Lidt for mange afrikanske børn dør i et afrikansk land, Opala(?), og en dansk læge bliver sendt ud for at finde årsagen til problemet. Han når lige at blive kæreste med en kvinde i Danmark inden afrejse, som kvitterer ved at være ham utro mens han er i Afrika, i øvrigt med skurken….

Bogen er fyldt med klicheer og forudsigelige handlingsforløb, der er ikke ret meget der bliver overladt til læseren. F.eks. rejser halvskurken også til Afrika for at stoppe lægen. Andre skurke skal hjælpe og siger, vi ordner hans bil (det forstår halvskurken ikke hvad betyder). Og i næste kapitel kører helten så galt. Ak. Et enkelt sted bliver det lidt spændende, da kæresten (eller ekskæresten) roder halvskurkens taske i gennem, og lynlåsen sætter sig fast!!! Det er så håbløst dårligt at det næsten bliver morsomt. Et eksempel: “Hvad skete der? Fortæl!” Britta havde vanskeligt ved at holde mundvandet inde.”

Et andet sted hvor halvskurken er ankommet til Afrika observerer han: ”en dinglende, sort ledning førte gennem et upudset hul i muren ind i caféen. Sjusk irriterede Jens, og et øjeblik bekræftede han sig selv i, at der var en god grund til, at der var så mange problemer i Afrika.”
Heltinden får på et tidspunkt skæld ud af halvskurken fordi hun drikker hvidvin, når hun er gravid, og kort efter forærer han hende en flaske Sort Renault!! Et andet sted bærer hun sit barn ud til bilen, for derefter at vente på taxaen der kommer et kvarter senere…

Det meste virker utroværdigt og sjusket, samtidig er der alt for mange tilfældigheder, hvilket også virker utroværdigt. I starten undrede jeg mig, senere morede jeg mig og til sidst kedede jeg mig bare. Forfatteren er læge og jeg ville virkelig gerne slutte med et par rosende ord ifht. det lægelige aspekt i romanen, men må igen spørge, er det virkelig muligt at man dagen efter en benamputation kan jolle rundt i en kørestol og tage sig af andre?? Eller missede jeg lige et spring i tid i bogen??

Bedre held næste gang, Lars!!

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter