0 kommentarer

I kongens klæ’r : en historie om at være adrenalinjunkie i en kælder, om maden og livet i en vanvittig branche af Thomas Rode Andersen

af d. 22. december 2012
Info
 
Sideantal

316

Udgivet

2012

ISBN

978-87-400-0092-4

 

“Der var så en aften, hvor vi havde fået den godt og grundigt i røven, hvorefter vi blev enige om at ryge en bønne lige efter service.”

Thomas Rode Andersen er køkkenchef og direktør på Kong Hans, i en menneskealder prist som en af Københavns fineste restauranter, der altid scorer topanmeldelser og fortjent er belønnet med en Michelin-stjerne. Kong Rode er også tv-kendis, forfatter, livskunstner og et fuldkommet hudløst menneske, der brænder 101 % for alt, hvad han kaster sig ud i. Mandens ærlighed og bramfrihed gør portrætbogen “I kongens klæ’r” til en lækkerbisken for enhver, der interesserer sig for livet backstage i den sindssyge restaurationsbranche.

Som det fremgår af det indledende citat, er Rode en uhyre sammensat person. Han kreerer guddommelig mad med en finesse og kreativitet i verdensklasse (det ved jeg af egen erfaring), men har samtidig et sprog som en fransk gadeluder. Han er pligtopfyldende grænsende til det maniske, men kæver samtidig sprut og ryger fede (“rumcigarer”) som en suicidal bums. Han er trofast og ærekær ud i det næsten groteske, men tøver ikke med at skride fra kone og børn, da en yngre kvinde popper op i kulissen.

En tidligere souschef beskriver ham rammende: “Thomas er en person med et sygeligt, nærmest manisk engagement. Han er kokkebranchens godfather.”

Selv lægger Rode heller ikke fingrene imellem. Hans helte – Jean-Louis Lieffroy, Michel Michaud Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl og ikke mindst Jens Peter Kolbeck – tilbedes med aldrig svigtende kærlighed; deres signaturretter beskrives med andagt. Skurkene i Rodes univers – og dem er der immervæk nogle stykker af – får til gengæld en sviner, der tangerer injurielovgivningen. Navngivne tjenere og kokke hænges til tørre til stor moro for læseren, men næppe for ofrene. Hvis den berømte kok Christian Bind, kendt fra Fakkelgaarden, får lyst til at tisse ind ad brevsprækken hos sin tidligere elev, vil ingen kunne bebrejde ham.

At Rode har kæmpet sig frem til en plads i rampelyset, er en imponerende bedrift, der har krævet så ufatteligt hårdt arbejde i så mange år, at det er et under, at manden ikke er segnet. Vi følger ham fra en barndom som sønderjysk bonderøv over lortejobs som yngstemand i køkkener med sadistiske chefer til karrierens foreløbige kulmination på Kong Hans, hvor verdensberømtheder og kongelige fouragerer. Hatten af for en mand, der skulle så grueligt meget igennem, før han fik prinsessen og det halve kongerige.

“I kongen klæ’r” kan varmt anbefales enhver, der følger med i avisernes madanmeldelser og skriverierne om de kendte kokke og deres hundesvære metier. Alle andre vil bogen nok forekomme en anelse nørdet. Personligt ville jeg have foretrukket en anelse mindre Faster Vibbe til fordel for mere indgående madbeskrivelser. Men gennemgående er underholdningsværdien høj, og Rode fremstår som en sympatisk fyr, der helt sikkert ville være skæg at dele en flok bajere og en lille stråhat med.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter