0 kommentarer

I kød og blod af Clive Barker

af d. 18. juli 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

202

Udgivet

1992

ISBN

8789918029

Originaltitel

Books of blood, 5. bind

 

4 noveller fra gyserskribenten Clive Barker. Før denne bog kendte jeg kun Barker fra 80ér monsterfilmen ‘Night Breed’ der var overraskende fantasifuld og spændende. Det gælder ikke helt for ‘I kød og blod’s fortællinger.
Den første historie handler om den kvindelige studerende som er på tur i ghettoen for at se på graffiti. Denne historie er filmatiseret som ‘Candyman’.
‘Madonna’ er om en egoistisk og hovedrig gangster, der vil købe en nedlagt svømmehal. Men stedet er beboet af underlige kvindevæsener og deres moder, – et klumpet dyr der har en sær virkning på gangsterchefen. ‘Madonna’ er meget underlig, og har en sær, ondskabsfuld men retfærdig slutning.
Derefter tager Barker et kvantespring over i det absurde og semi-morsomme i ‘Babels børn’. Beretningen om de gamle mænd der holdes indespærret på et fort mens de rådgiver de diktatorer der styrer verden. Det er desværre for bizart og underligt til at være morsomt. Ken Keseys ‘Gøgereden’ er lidt i samme hjørne, men uendeligt meget bedre.
Der sluttes af med ‘I kød og blod’ hvor Barker er tilbage i gyserstolen. Den hærdede fængselsgæst Cleve får ny cellemakker i den 17-årige Billy. Cleve bliver i første omgang Billys beskytter.
Billys bedstefar var morder, og blev for mange år siden hængt for mord i fængslet, og nu forsøger Billy at få kontakt med sin bedstefar.

Clive Barker skriver sært og fantasifuldt uden at meningen går tabt. Det er letlæst på trods af at oversættelsen skæmmes af temmelig mange trykfejl og udeladte ord.
De 4 historier var bare for underlige. Alt for underlige.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter