0 kommentarer

I Hunt Killers af Barry Lyga

af d. 9. oktober 2014
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

325

Udgivet

2014

ISBN

978-87-638-3312-7

Originaltitel

I hunt killers

 

Kære Barry Lyga

I din bog ”I Hunt Killers” møder vi Jazz. Jazz er ikke en helt normal teenager, for da han var 13 år gammel blev hans far fængslet for at have begået 124 mord igennem mange år. Jazz’ far er en seriemorder. Nu som 17 årig er Jazz selv bange for at han har arvet sin fars mørke side, netop fordi Jazz kan sætte sig ind i seriemorderes tankegang, en evne Jazz har fået efter hans far har givet ham en masse tips og tricks i forhold til seriemorder erhvervet.

En dag bliver en kvinde fundet myrdet i byen, og Jazz er overbevist om at det er en seriemorder der igen er på spil i deres lille by, så for at overbevise sig selv og resten af byen at han ikke er en kommende morder, hjælper Jazz politiet, sammen med sin ven Howie og sin kæreste Connie, at opklare mordet – dog ikke til politiets glæde. Som undersøgelsen skrider frem dukker der flere mord op, og det går op for Jazz at der er en person der kopierer Jazz’ fars mord. Dette får Jazz til selv at skulle gøre op med sine dæmoner, bl.a. ved at møde sin far for første gang siden anholdelsen.

Det bedste ved din bog er helt klart det psykologiske aspekt. Selve den diskussion om man kan arve ondskab eller om det er ens miljø der gør én ond er det evige spørgsmål, og i denne bog er hovedpersonen offer for både arv og miljø, og har igennem sin barndom været blevet manipuleret og hjernevasket af sin far. Dette gjorde ligeledes at jeg igennem bogen havde en konstant tvivl om Jazz virkelig er ond eller ej, især fordi du giver os læsere indblik i hans tanker, tanker som ikke normalt opstår hos almindelige 17 årige drenge, ligesom at Jazz er besat ved tanken om seriemordere.
Selve plottet om Jazz der hjælper politiet med at finde en morder syntes jeg tilgengæld var fladt. Jeg syntes den var urealistisk, hvilket gjorde at jeg slet ikke blev særlig fanget af historien, og jeg tror ikke jeg interesserer mig nok for at vide hvad der sker senere hen for Jazz, selvom den psykologiske udvikling af ham kan blive virkelig godt.

Kærlig hilsen

Louise H.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter